Bolig og bosætning

Bolig

Pr. 1.1.2010 var der 6.072 boliger i Qaasuitsup Kommunia. Selvstyret ejer omtrent en fjerdedel af boligerne.

  • 71 % af boligerne ligger i byerne, hvor den gennemsnitlige husstandsstørrelse i 2010 var 2,3-2,7 personer pr. bolig. Landsgennemsnittet ligger på 2,4.

  • 29 % af boligerne ligger i bygderne, hvor der boede 1,1-3,4 personer pr. bolig (2010). Landsgennemsnittet ligger på 2,3.

Husstandene er blevet mindre de senere år - især i bygderne - men som tallene viser, er der et stort spænd i husstandsstørrelsen blandt de 40 byer og bygder.

Boligerne udgøres hovedsageligt af enfamiliehuse og etageboliger – i alt 88,5 %. Godt 7 % af boligerne er kollegieværelser, mens 4 % er boliger i alderdomshjem.

For Qaasuitsup Kommunia gælder, at boligforholdene varierer meget fra bosted til bosted. Især er forsyningsstandarden lav i bygderne, og boligmassen halter mange steder i forhold til den udvendige vedligeholdelse.

Bosætning

Qaasuitsup Kommunia er – som verdens største kommune - kendetegnet ved mange bosteder – i alt 8 byer og 32 bygder. Faktisk ligger mere end halvdelen af det samlede antal bygder i Grønland i Qaasuitsup Kommunia. En stigende andel af kommunens befolkning er bosat i én af de otte byer. Pr. 1.1.2013 boede 76 % af indbyggerne i en by, mens det for landet som gennemsnit gælder, at 85 % af befolkningen bor i byer. Afvigelsen hænger sandsynligvis sammen med det store antal bygder.

Tendensen gennem de sidste 35 år har været, at flere bosteder får status af by (over 500 indbyggere), mens bygderne (under 500 indbyggere) bliver mindre og færre. Udviklingen de sidste årtier har også ført til, at flere tidligere betydningsfulde byer, f.eks. Qeqertarsuaq (tidligere hovedsæde for Nordgrønlands administration) og Qullissat (nedlagt mineby), har mistet betydning, alt imens andre byer får en mere fremtrædende rolle. Således har der fra nationalt hold de senere år været fokus på 4 vækstbyer i Grønland, hvor Ilulissat er den ene. Det har haft betydning for den økonomiske prioritering af aktiviteter i byen, f.eks. i forhold til anlægsbevillinger, og giver den gode vækstbetingelser.

Som nævnt har en del byer og bygder haft nedgang i indbyggertallet, mens andre har stået stille eller er vokset. Generelt er tendensen, at folk flytter fra bygderne til byerne - som det også gør sig gældende globalt set. Tendensen er ikke helt så markant i Qaasuitsup Kommunia som mange andre steder i Grønland. I perioden 1977-2012 er andelen af byboere i Qaasuitsup Kommunia således steget med 4 % (fra 72 til 76 %). I samme periode er andelen i Kujalleq Kommunia f.eks steget med 13 %.

Kommunens befolkning er især koncentreret omkring Ilulissat (28 %), Aasiaat (19 %) og Upernavik (16 %). I alt bor 63 % af kommunens befolkning i de tre distrikter.

Flyttetendenser

Antallet af flytninger både til og fra Qaasuitsup Kommunia samt internt i kommunen er generelt stigende. De fleste interne flytninger sker inden for samme by og dernæst byerne imellem. Antallet af flytninger fra kommunen er lidt højere end antallet af flytninger til kommunen, hvilket giver Qaasuitsup Kommunia en negativ nettotilflytning. I 2012 var der således et flytteunderskud på 199 indbyggere.

Den største fraflytning fra distrikterne i kommunen sker generelt til Nuuk. Undtaget herfra er Kangaatsiaq, hvor den største fraflytning sker til Sisimiut og Aasiaat. Fra Uummannaq og Qasigiannguit flytter de fleste til Ilulissat eller Nuuk. I Qaanaaq er fraflytningen til Upernavik og Nuuk lige store. Næst efter Nuuk flytter de fleste til byerne Ilulissat, Aasiaat og Sisimiut. De fleste nye tilflyttere til kommunen kommer fra Nuuk og Sisimiut set over de seneste 10 år.

De fleste flytninger fra bygderne sker til nærmeste by og derudover primært til andre bygder i samme distrikt.  Flytninger fra by til bygd sker fortrinsvist til bygder inden for samme distrikt som fraflytningsbyen.

 

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 13-11-2014