Økonomisk planlægning

Skatte- og velfærdskommissionens betænkning

Skatte- og velfærdskommissionen (SVK) blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009, som en uafhængig kommission. Kommissoriet omfattede velfærdsområdet samt skatte- og afgiftsområdet, med fokus på en styrkelse af selvforsørgelse, udjævning af indkomstforskelle og enklere administrative regler. Præmissen var: ”Status quo er ikke en mulighed”. I 2011 afsluttede SVK sit arbejde med betænkningen ”Vores velstand og velfærd – kræver handling nu”.

I SVK’s betænkning beskrives det grønlandske samfunds udfordringer som ”en dobbelt udfordring”, hvor der stadig bliver flere ældre, og samtidig er der mange unge, der ikke får en uddannelse. Grønland modtager et stort bloktilskud, ca. 1/3 af de offentlige udgifter, men tilskuddet kan ikke opfylde ønsker om velfærdsforbedringer. Ubalancen skyldes underliggende sociale og økonomiske ubalancer. 

I betænkningen fremlægges et forslag til en samlet reformpakke for en aktiv strategi, der bygger på tre grundlæggende principper:

  • Tidlig indsats: God opvækst og god uddannelse.
  • Social balance og beskæftigelse: Socialt sikkerhedsnet samt incitamenter og støtte til at arbejde.
  • Robust finansiering: Skattesystem, der understøtter beskæftigelse og er gennemskueligt og sammenligneligt. Tilskud skal reduceres.

De grundlæggende principper er i betænkningen fulgt op af en række overordnede anbefalinger. der sidenhen har dannet grundlag for Naalakkersuisuts "Vision 2025". Betænkningen ses på: http://naalakkersuisut.gl/da

Udvikling af kommunens indtægtsgrundlag

I disse år er der et stort fokus på at udvikle den grønlandske økonomi i en mere bæredygtig retning, idet udviklingen mod selvstændighed vil betyde at bloktilskuddet forsvinder.

I Qaasuitsup Kommunia er udfordringen bl.a. en stor forsørgerbyrde, som i stigende grad vil lægge pres på det offentlige ift. forsørgelse af kommunens mange ældre samt forholdsvist mange børn i skolealderen.

Aktiviteterne inden for olie- og gasefterforskning giver imidlertid fornyet optimisme og åbner nye økonomiske perspektiver. I analysen ”Offshore Onshore – Udpegning af arealer til offshore relaterede erhverv på land i Qaasuitsup Kommunia” blev direkte og afledte økonomiske effekter af offshore aktiviteterne vurderet i forhold til beskæftigelse og offentlig service. Selv små offshore aktiviteter kan få en stor betydning for Qaasuitsup Kommunia, hvor virksomhedsstrukturen ikke altid matcher den nye efterspørgsel og geografien forhindrer pendling og flytning af virksomheder.

Efterforskningen efter olie og gas ud for Grønlands kyster er stadig på et indledende niveau, så en egentlig fremskrivning af det økonomiske aktivitetsniveau er ikke mulig. Det er en forudsætning for en vedvarende samfundsøkonomisk effekt, at olie- og gasefterforskningen gennemgår både forsknings-, udbygnings- og produktionsfasen.

I disse år gennemføres efterforskningsboringer efter olie og gas i licensområderne i Disko Vest, og i løbet af en kortere årrække forventes det, at der gennemføres efterforskningsbo-ringer i flere felter og i Baffin Bugten. De direkte effekter for Qaasuitsup Kommunia er endnu begrænsede, for de offshore aktiviteterne gennemføres af internationale energikoncerner fra borerigge/-skibe som ledsages af forsyningsskibe.

Tilsvarende er de langsigtede effekter af offshore aktiviteterne endnu meget usikre. I tilfælde af kommerciel udnyttelse, skal der ske opbygning af anlæg til produktion af olie og evt. gas, og da vil de nuværende - relativt kortsigtede - aktiviteter blive afløst af et mere permanent og stabilt voksende aktivitetsniveau. Et er dog sikkert – aktiviteterne vil betyde flere opgaver for de lokale virksomheder og dermed også flere jobs med et øget beskatningsgrundlag til følge. Jævnfør endvidere afsnittet "Offshore onshore – Kommuneplantillæg" under "Hidtidig planlægning".

Andre muligheder for at øge kommunens indtægtsgrundlag knytter sig til de øvrige primære erhverv – fiskeri, turisme og udvinding af råstoffer.

Qaasuitsup Kommunia – Overgang til en selvbærende økonomi

Qaasuitsup Kommunia igangsatte i 2009 en undersøgelse af udfordringer i forbindelse med erhvervsudviklingen. Undersøgelsen, der blev udført af Greenland Venture, opridser en række strukturelle problemer i kommunens arbejdsmarked, som stadig er aktuelle, herunder:

  • Der er en relativ stor ledighed i regionen.
  • Store sæsonvariationer i efterspørgslen på arbejdskraft påvirker regionens arbejds-marked og medfører sæsonledighed.
  • Den offentlige sektor beslaglægger en relativ stor del af arbejdsstyrken – herunder Selvstyrets institutioner, den kommunale sektor og de offentligt ejede forsyningsselskaber.
  • En relativ stor del af personer i den erhvervsaktive alder falder ud af arbejdsmarkedet og tildeles førtidspension.
  • Der er et relativt stort behov for rekruttering af udefrakommende arbejdskraft, fordi ledig lokal arbejdskraft ikke har de rigtige kvalifikationer.
  • Arbejdsmarkedet er voldsomt segmenteret ift. jobtyper og bosætning. Manglende faglig og geografisk mobilitet giver problemer for udjævning mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft.
  • Samfundet er lille, men det er nødvendigt at have både offentlige og private arbejds-pladser til stort set alle funktioner af hensyn til borgerne og som følgeerhverv til de primære erhverv. Her gør et lille volumen i udbuddet af arbejdskraft det vanskeligt – nærmest umuligt – at rekruttere alle nødvendige former for specialister lokalt.

Det påpeges i rapporten, at der skal satses mere på eksportområdet: Fiskeri, fiskeproduktion, råstoffer, turisme, oplevelser og mindre produktionsvirksomheder. Det kræver, at kommunen udarbejder en strategi med fokus på følgende elementer:

  • Udnyttelse af naturressourcer og en størst mulig værditilvækst i udnyttelsen af disse ressourcer lokalt.
  • Fleksibel organisering af den offentlige og private sektor samt den lokale service.
  • Generel accept af forskelligt serviceniveau i forskellige bosætninger.
  • At modarbejde de store afstande ved hjælp af ny informationsteknologi.
  • At skabe et positivt forandringsklart samfund med gode rammer for mobilitet i erhvervsliv og på arbejdsmarked. Virksomheder og arbejdskraft må flytte efter efterspørgslen.
  • At udvikle et godt samarbejde med samarbejdspartnere uden for regionen, f.eks. offentlige myndigheder og offentligt ejede selskaber, eksterne investorer eller andre organisationer og institutioner.

Rapporten opererer med en model for differentiering af kommunens byer og bygder i et bosætningsmønster, hvor der skelnes mellem ’center’ og ’periferi’ og ’indre’ og ’ydre’. Dette giver et nuanceret syn på kommunens bosætningsmønster og et godt overblik over relationen og funktionsopdelingen mellem bostederne, som kan bruges aktivt i udformningen af kommuneplanen. Rapporten er således et værdifuldt input til fastlæggelsen af mål og fysiske rammer for den fremtidige erhvervsudvikling.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 1-5-2014