Landsplanlægning

I planredegørelsen skal det beskrives, hvordan kommuneplanlægningen forholder sig til landsplanlægningen.

Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen

I februar 2011 vedtog Selvstyret ”Oversigt over Selvstyrets interesser i kommuneplanlægningen – 2020”, der beskriver en række overordnede forudsætninger og mål, som kommunerne skal lægge til grund for deres planlægning, samt Selvstyrets krav til kommunernes planlægning.

De overordnede forudsætninger er bl.a. landsplandirektiver og landsplanredegørelser samt tværgående indsatser og strategier for regional udvikling, turisme, boligområdet, transportområdet, sundhedsområdet mv. Hertil kommer overordnede hensyn ift. natur-, frednings- og råstofinteresser, herunder VVM (naturkonsekvensvurderinger) ved planlægning af større projekter.

Selvstyret har følgende konkrete mål og krav til udformningen af kommuneplanerne:

  • Kommuneplanerne skal fastlægge overordnede bestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse med henblik på sikring af særlige landsplanmæssige interesser i det enkelte delområde.
  • Bygningsreglementets krav skal indarbejdes i de overordnede bestemmelser for bebyggelsen i delområderne, f.eks. for afstandsforhold, rednings- og brandslukningsforhold, vejbyggelinjer, adgangs- og tilkørselsarealer.
  • Beskyttelseszoner skal fastsættes omkring sprængstofmagasiner og der skal fastsættes bestemmelser for sikkerhedsafstande mht. arealanvendelse og bebyggelse omkring disse.
  • Der skal fastsættes sikkerhedszoner omkring flyvepladser, heliporte og helistops, samt klausulerede zoner, der sikrer de beflyvningsmæssige hensyn i forhold til bla. indsigtszoner og hindringsfri planer. Der skal tages hensyn til støj og sikkerhedsafstand til bebyggelse i de omkringliggende beboede områder.
  • Der skal fastsættes bestemmelser for placering, afgrænsning og trafikbetjening af havneområder
  • Der skal fastsættes beskyttelses- og sikkerhedszoner omkring teleanlæg
  • For tekniske forsynings- og infrastruktur anlæg, herunder tankanlæg og indpumpningsarrangementer, skal placering og afgrænsning af delområder fastsættes, samt beskyttelseszoner med bestemmelser for arealanvendelse, bebyggelse og sikkerhedsafstande.
  • Placering og afgrænsning af delområder til vandkraftværker med fastsættelse af beskyttelseszoner omkring anlæg, ud fra sikkerhedsmæssige hensyn og eller for at sikre selve anlægget
  • Drikkevandsressourcer og vandspærrezoner skal sikres via fastlæggelse af beskyttelseszoner omkring arealer for vandindvinding, og bestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse inden for disse områder.
  • Delområder forbeholdt– virksomheder med særlige beliggenhedskrav – skal placeres og afgrænses.
  • Der skal tages hensyn til forurenende og potentielt forurenede arealer, og til arealer til miljøbelastende virksomheder – herunder affaldsbehandlingsanlæg og -håndtering.
  • Der skal fastlægges retningslinjer for varetagelse af frednings- og bevaringsværdige forhold, herunder særligt bevaringsværdige naturværdier eller områder.
  • Placering og afgrænsning af områder med særlig kulturhistorisk interesse skal fastsættes, og bestemmelser for frednings- og bevaringsværdige forhold i delområderne - herunder fredede eller bevaringsværdige bygninger og byområder.
  • Placering og afgrænsning af områder til erhverv, herunder råstofudnyttelsesområder samt bestemmelse for tekniske forsyningsanlæg og infrastrukturelle anlæg, herunder trafikanlæg, i forbindelse med råstofaktiviteter.

Landsplandirektiv for det åbne land

På Landstingets forårssamling i 2008 blev det vedtaget, at forvaltningen af det åbne land skulle overdrages fra landsstyret til kommunerne. Landsplandirektivet blev udarbejdet som en væsentlig forudsætning for overdragelsen af myndighedsansvaret. Kommunalbestyrelsen skal arbejde for direktivets gennemførelse, f.eks. ved tildelingen af arealer.

Landsplandirektivet for det åbne land skal indarbejdes i kommuneplanerne for de sammenlagte kommuner og har til formål at modvirke uplanlagt arealanvendelse. Landsplandirektivet fastlægger en overordnet hovedstruktur med rammer og retningslinjer for det åbne land i hele Grønland, men hvor kommunerne kan udarbejde mere detaljerede bestemmelser i den videre planlægning. Det åbne land er arealerne uden for byer og bygder.

I landsplandirektivet inddeles det åbne land i fem typer delområder:

  • K. Områder til fritidshytter og sommerhuse mv.
  • L. Områder af særlig rekreativ karakter.
  • M. Områder udlagt til fåreholdersteder, landbrug, havbrug, skovbrug, hundesøer mv.
  • N. Områder til teknik og infrastruktur mv.
  • O. Områder, der friholdes. Til denne hører tre underkategorier:
    • O-1 Udisponerede områder;
    • O-2 Områder til ekstensiv græsning;
    • O-3 Vildmark.

I Qaasuitsup Kommunia er der i landsplandirektivet udlagt 6 K-områder, 5 L-områder, 1 M-område og 2 N-områder. Endvidere er der udlagt O-1 områder uden om byer og bygder samt uden for K-, L-, M- og N-områderne. Vildmarken er udlagt som O-3 område.

Kommuneplanen skal også medtage områder omfattet af frilandsplaner, der vil indgå som delområder i en af de fem kategorier. I Qaasuitsup Kommunia er dette relevant ift. frilandsplanen for en ”Levende boplads for Kangerlukuk”.

Selvstyrets mål og krav er indarbejdet både i kommuneplanens målsætninger og i de konkrete bestemmelser for delområderne. I områder, hvor direktivet ikke kan overføres direkte eller der er behov for en ændring af planlægningen - f.eks. i forhold til fritidshytter og områder omkring byer og bygder mv. - er bestemmelserne tilpasset.

Den Regionale Udviklingsstrategi (RUS)

Formålet med den Regionale Udviklingsstrategi (RUS) fra 2011 er, at:

  • RUS’en skal fastlægge en samlet strategi for den nationale og regionale udvikling i Grønland
  • RUS’en skal gå på tværs af sektorer
  • RUS’en skal være et bindeled mellem de nationale og de kommunale visioner og strategier

For at opnå målet om en mere selvbærende økonomi er der løbende behov for en bedre arbejdsdeling mellem Selvstyret og kommunerne. Der skal derfor sættes fokus på det offentlig-private samspil, vækst i den private sektor og udvikling på et bæredygtigt grundlag.

RUS’en består af to dele: en national del, der er Selvstyrets bidrag via nationale delstrategier, og en regional del, som er kommunernes udspil i forhold til de nationale rammer. I RUS’en inddeles Grønland i 6 regioner, hvor af to ligger i Qaasuitsup Kommunia: Qaasuitsup nord og Diskobugten med Uummannaq.

Den nationale del har særligt fokus på erhvervsudvikling og uddannelse, hvilket også kommer til udtryk i de 7 nationale delstrategier, for hvilke der er opstillet mål, status og udfordringer samt forslag til handlinger:

  • Fokuseret indsats i folkeskolen
  • Et rummeligt arbejdsmarked med faglig mobilitet og fysisk mobilitet
  • En lettere overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne
  • En samlet plan for ungdomsuddannelserne
  • Modernisering af fiskerisektor
  • Etablering af erhvervsklynger omkring væksterhverv
  • Øget afsætning af fødevarer

Den regionale del fokuserer i højere grad på det kommunale niveau, f.eks ift. turisme, fiskeri, råstofudvinding, undervisning og boligbyggeri. RUS’en har et særligt fokus på uddannelse og erhverv.

Den regionale udviklingsstrategi er et politisk og procesmæssigt redskab, hvor fra der er et spring til kommuneplanens mere konkrete fokus på udvikling og fysisk planlægning. RUS’en har på visse områder stor betydning for kommuneplanen, idet den udgør det regionalpolitiske fundament for en lokal udvikling – f.eks ift. en afledt effekt på bosætnings- og flyttemønsteret i kommunen.

Qaasuitsup Kommunia's mål og politikker for den fremtidige udvikling afspejler fint RUS'ens indsatsområder og initiativer, som for en dels vedkommende er igangsat som konkrete projekter og aktiviteter i regi af RUS’en – bl.a. den omfattende bostedsanalyse med dataindsamling fra kommunens byer og bygder. Det ligger således lige for at indarbejde RUS'en i kommuneplanens mål og handlinger for de enkelte sektorer.

Du kan læse mere om RUS’en og finde redegørelsen om den regionale udviklingsstrategi her: http://naalakkersuisut.gl/kl-GL

Transportkommissionens betænkning

I 2009 nedsatte Naalakkersuisut en Transportkommission med henblik på at udarbejde en langsigtet trafikpolitik og trafikstruktur for Grønland. Grønlands transportsystem og økonomi er nøje forbundet og derfor skal det sikres, at transportsektoren fremover kan understøtte de langsigtede mål om en selvbærende økonomi. Opgaven var at fremsætte forslag til løsninger på transportområdet til udmøntning af den overordnede vision: ”Befolkningen skal have adgang til billig, effektiv og samfundsøkonomisk ansvarlig transport”.

Transportkommissionen udsendte i 2011 en betænkning, som belyser en række centrale problemstillinger og udfordringer i forhold til såvel personbefordring som godstransport, og den indeholder både en række analyser og anbefalinger til visioner, målsætninger og indsatsområder for infrastrukturen og transportsystemet i Grønland frem mod 2030. Anbefalingerne omfatter både organisering og prioritering i forhold til infrastruktur og drift.

I betænkningen indgår også undersøgelser af konkrete infrastrukturprojekter, der allerede er på tegnebrættet eller som har haft et stort fokus.

Flere af de undersøgte projekter har direkte relevans for Qaasuitsup Kommunia. Det drejer sig om:

  • Udvidelse af lufthavn i Ilulissat
  • Vej og bådforbindelse mellem Qaarsut og Uummannaq
  • Lukning af lufthavn i Qaanaaq.
  • Kommunens havne, især Ilulissat og Aasiaat
  • Ny lufthavn på Uummannaq-øen
  • Øvrige lufthavne (Aasiaat, Upernavik, Qaanaaq, Qaarsut)

Transportkommissionen anbefaler flere uddybende analyser af især anlægsbehov i Nordgrønland, og det er vigtigt for Qaasuitsup Kommunia, at der sker en opfølgning i forhold til f.eks. undersøgelser af havneforhold og lufthavnsudvidelser i kommunen. Der er også projekter og anlæg i andre dele af Grønland, der kan have en direkte betydning for infrastrukturforholdene i kommunen, f.eks. en atlantlufthavn og en udvidelse af containerhavnen i Nuuk.

Du kan læse mere og finde Transportkommissionens betænkning her: http://www.transportkommissionen.gl/

Turismestrategi

Selvstyret udsendte i 2012 en ”National turismestrategi 2012-2015”, med en handlingsorienteret og målrettet strategi for udviklingen af turismen i Grønland. Det skønnes, at turisme på nuværende tidspunkt bidrager med 10 % af den samlede valutaindtjening i Grønland – ca. 100 mio. kr. Selvstyret har en målsætning om, at turisme og oplevelseserhverv i 2020 skal udgøre en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter.

I turismestrategien udpeges 5 strategiske indsatsområder, der skal understøtte en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst på 5-10 % inden for turismeerhvervet frem mod 2020.

I Qaasuitsup Kommunia er krydstogtturismen steget markant i perioden 2006-2010, bl.a. afspejlet i antal hotelovernatninger. Det skønnes, at antallet af krydstogtpassagerer i 2010 var ca. 37.500. Ekspeditionskrydstogter er den primære aktivitet indenfor turisme, hvor flere skibe anløber bygderne omkring Uummannaq og Qaanaaq-området. Krydstogtturismen er afgørende for turismeindtjeningen i denne del af landet, pga. manglende tilgængelighed for turister med fly.

I Diskobugten (Qeqertarsuup tunua) tiltrækker især Ilulissat mange turister både inden for landbaseret turisme og krydstogtturisme. En direkte flyrute mellem Ilulissat og Island har forlænget sæsonen og øget passagerantallet samt givet bedre tilgængelighed fra nye markeder. Sommerens rutesejlads muliggør rundrejser i området, hvor turisterne kommer rundt til de øvrige byer og bygder.


De strategiske indsatsområder i Qaasuitsup Kommunia inden for turismeerhvervet knytter sig til bedre statistik og dokumentation, bedre infrastruktur for turismen, mere markedsføring ift. servicering af filmhold, øget samfinansiering med udenlandske turistbureauer ift. markedsføringskampagner samt øget fokus på markedsføring af arktiske råvarer (herunder oplevelseserhvervene.

Sundhedsreformen

Den 1. januar 2011 trådte en ny struktur for sundhedsvæsenet i kraft. Sundhedsreformen skal sikre, at det grønlandske sundhedsvæsen fremover kan levere en tidssvarende service til borgerne. Et vigtigt formål med reformen var at sikre en mere lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser i byer og bygder, og her er telemedicin en vigtig forudsætning.

Med den nye sundhedsreformen blev Grønland inddelt i 5 sundhedsregioner mod 16 inden reformen. Der udpeges ét landshospital i Nuuk samt regionssygehuse i hver region. Ud over regionssygehuset er der i regionerne tre former for behandlingssteder med forskellige grader af specialisering: sundhedscentre, sygeplejestationer og bygdekonsultationer.

Qaasuitsup Kommunia er delt i to sundhedsregioner; Avannaa og Disko med regionssygehuse i hhv. Ilulissat og Aasiaat. Herudover er der sundhedscentre i dels Qaanaaq, Upernavik og Uummanaq og dels i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, der udgør det nære tilbud i de mindre byer. Endelig er der sygeplejestationer/ bygdekonsultationer i 30 bygder.

Læs mere om sundhedsreformen på http://www.peqqik.gl/Sundhedsreformen.aspx

Naturbeskyttelsesinteresser

Der er udpeget 12 fuglebeskyttelsesområder og 6 Ramsarområder i Qaasuitsup Kommunia, som skal omfattes af kommuneplanlægningen. De 6 Ramsarområder er:

  • Qinguata Marraa og Kuussuaq på Diskoøen
  • Aqajarua og Sullorsuaq på Diskoøen
  • Kitsissunnguit
  • Naternaq
  • Eqalummiut Nunaat, og
  • Nassutuup Nunaa

De 12 fuglebeskyttelsesområder er:

  • Lion Øer syd for Qeqertat
  • Kuup Apparsui / Kap Schackleton
  • Toqqusaaq
  • Kingittuarsuk, vestnordvest for Angissoq
  • Upernaviup Apparsui / Sandersons Hope
  • Kippakup Apparsuit
  • Salleq
  • Assissut / Brændevinsskær ved Kronprinsens Ejland
  • Nunatsiaq / Rotten ved Hunde Ejland
  • Saattuarssuit ved Grønne Ejland
  • Fjordarmen Tasiussarssuaq bag ved Naternaq ved Nordenskjölds Bræ, og
  • Appat Innaat / Fuglefjeldet Appat ved Ritenbenk

Fredningsinteresser

Frednings- og bevaringsinteresserne omfatter bl.a. nationale fredninger, arealfredninger, fredede bygninger, som alle skal indarbejdes i kommuneplanen. Herudover er der bevaringsværdige bygninger, der er udpeget af kommunen.

De nationale fredninger i Qaasuitsup Kommunia er:

  • Naturreservatet i Melville Bugt, mellem Upernavik og Qaanaaq er fredet, som et vigtigt ynglested for narhvalen. Bekendtgørelse nr. 21 af 17. maj 1989.
  • Lyngmarken, arealet omkring Arktisk Station i Qeqertarsuaq er fredet på grund af det enestående planteliv. Kundgørelse fra 1986.
  • Ilulissat Isfjord, er fredet og optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste på grund af enestående glaciologiske forhold og naturskønhed. Bekendtgørelse nr. 10 af 15. juni 2007.
  • Kitsissunnguit i Diskobugten er fredet, da det er hjemsted for et rigt fugleliv. Bekendtgørelse nr. 11 af 17. april 2008. (Tillige International fredning: Ramsarområde)

 Arealfredningerne i Qaasuitsup Kommunia omfatter:

  • Ikerasanguaq nær Niaqornaarsuk – ikke udgravede ruiner (Kangaatsiaq distrikt)
  • Simiutalik (Aasiaat distrikt)
  • Qajaa ved Jakobshavn Isfjord – hele pladsen (Christianshåb distrikt)
  • Tussaaq i Sydøstbugten (Christianshåb distrikt)
  • Qallunaarmiut – hele pladsen (området ved Zionskirken i Ilulissat)
  • Kagdlo – hele pladsen (Appat)
  • Igdluluarssuk ved Sarkak – hele pladsen (Ritenbenk distrikt)
  • Ilutalik ved Torssukatak – den store ruin, grave og Nangissat (Appat)
  • Serfat – hele pladsen (Appat)
  • Saputit – rengærdet (Appat)
  • Perlertut i nordfjord – hele pladsen (Qeqertarsuaq distrikt)
  • Alle ruiner på øen Issua (Uummannaq distrikt)
  • Eqaluit – hele pladsen (Uummannaq distrikt)
  • Nuussuaq – bjørnefælden (Uummannaq distrikt)
  • Nussak – hele pladsen (Uummannaq distrikt)
  • Alle ruiner nord for Nuussuaq (Kraulshavn) (Upernavik distrikt)
  • Inugsuk – den ikke udgravede del af møddingen (Upernavik distrikt)
  • Gl. Skibshavn – hele pladsen (Upernavik distrikt)
  • Bruuns Ø – hele pladsen (Upernavik distrikt)
  • Nugaarsuk i Umiarfik-fjorden – hele pladsen (Upernavik distrikt)

Fredede bygninger er bygninger af særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi af national betydning. For en fredet bygning gælder, at ejeren skal vedligeholde bygningen, og både udvendige og indvendige ændringer, store som små, kræver forudgående tilladelse fra Kulturarvsrådet. Området reguleres ved Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder, og det er Grønlands Nationalmuseum, der har myndighedskompetencen i forhold til fredede bygninger.

I Qaasuitsup Kommunia er der følgende fredede bygninger:

Upernavik:

  • B-3   - Kirke opført 1839 (nu museum)
  • B-11 - Bødkerværksted opført 1848 (nu museum/refugium)
  • B-12 - Kaptajnsbolig på Imerisut opført 1777 (nu museum)
  • B-14 - Butik opført 1864 (nu museum)
  • B-96 – Kirke opført 1925
  • B-97 – Kapel opført 1941
  • B-98 – Præstebolig opført 1866 (nu museumsbolig)
  • B-99 – Skole opført 1910 (nu museum)

Uummannaq:

  • B-116 – Kirke opført 1934

Ilulissat:

  • B-75 – Zions Kirke opført 1779
  • B-76 – Kapel opført 1929
  • B-78 – Provstebolig opført 1847 (nu museum)

Qasigiannguit:

  • B-4 – Butik opført 1734 (nu museum)

Qeqertarsuaq:

  • B-67 – Kirke opført 1913
  • B-68 – Kapel opført 1915
  • B-502 – Klokkestabel opført 1975

Aasiaat:

  • B-24 – Kolonibestyrerbolig opført 1860 (nu museum)
  • B-26 – Hvalkomandørbolig opført 1777 (nu turistkontor)
  • B-144 – Børneskole opført 1914 (nu skolehjem)
  • B-146 – Efterskolens gymnastiksal opført 1939 (nu folkeskole)
  • B-156 – Pigeskole opført 1932 (nu bibliotek)

Qaanaaq:

  • B-252 - Museum opført 1910

Ilimanaq:

  • B-803 - Lager
  • B-807 - Bestyrerbolig

Appat/Ritenbenk:

  • B-46 – Mandskabshus opført 1869 (nu lejrskole)
  • B-58 – Bestyrerbolig opført 1858 (nu lejrskole)

En liste over fredede bygninger kan ses her:  Grønlands nationalmuseum.

Endelig er der bevaringsværdige bygninger med regional eller lokal betydning, og som udpeges af kommunerne i kommuneplanen. Kommunerne har mulighed for at yde økonomisk støtte til vedligehold af bevaringsværdige bygninger. Det kræver en tilladelse, at nedrive, ombygge og ændre en bevaringsværdig bygning.

Råstofinteresser

Råstofområdet er reguleret af Råstofloven, Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. Loven regulerer forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser for kulbrinter og mineraler. Det er Råstofstyrelsen (AIA) med tilhørende institutioner, der forvalter råstofområdet. Udover Råstofloven reguleres området gennem en række regelsæt, som kan findes på Råstofdirektoratets hjemmeside: http://www.bmp.gl/.

I Qaasuitsup Kommunia er der et stort potentiale på råstofområdet. Der ligger pr. juni 2013  en række licenser til efterforskning og udnyttelse af mineraler, olie og gas, herunder:

  • Guld på Storø
  • Bly, zink og sølv ved Maarmorilik
  • Diverse mineraler omkring Diskoøen og Uummannaq
  • Jern i Melville Bugt
  • Bly, zink og sølv i Washington Land
  • Olie og gas i Disko Vest, i Nuusuaqregionen vest for Diskoøen. Her ligger 9 tilladelsesblokke fordelt på seks licenshavere.
  • Olie og gas i Baffin Bugten, ud for Nordvestgrønlands kyst. Her ligger 5 tilladelsesblokke fordelt på fem licenshavere.

Der gennemføres en strategisk miljøvurdering (EIA) for at sikre, at olie- og gasaktiviteter gennemføres på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag, herunder studier af havisens og isbjergenes betydning for efterforskning og udnyttelse i området. Qaasuitsup Kommunia fik ligeledes – som påkrævet - udarbejdet en socioøkonomisk vurdering i 2011 i forbindelse med offshore/onshore-projektet, der allerede indgår i kommunens plangrundlag.

Thule Air Base

Thule Air Base ligger i den nordlige del af Qaasuitsup Kommunia - ca. 1.200 km nord for polarcirklen. Basen var oprindeligt en handelsstation, men overgik i forbindelse med 2. verdenskrig til militære formål med det amerikanske luftvåben i front. Flybasen i Thule spiller stadig en aktiv rolle i NATO-samarbejdet og har derfor også betydning for sikkerhedspolitikken i både Grønland og Danmark.

Thule Air Base kan i virkeligheden sammenlignes med et lille bysamfund. På grund af basens lidt afsides beliggenhed i det nordvestlige hjørne af Grønland er den nødt til at indeholde alt, hvad der skal bruges for at få hverdagen til at fungere. Basen har fx lufthavn, eget brandvæsen, fitness center, bowlinghal, hotel og køkkener, og selvfølgelig boliger til de ansatte. Det er det amerikanske luftvåben, US Air Force, har ansvaret for den militære del af basens aktiviteter, mens GC – Greenland Contractors - har ansvaret for alt det udenom.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 13-6-2014