Hidtidig planlægning

Planstrategi - Strategi 2020

”Strategi 2020 – Qaasuitsup Kommunia” beskriver kommunalbestyrelsens visioner, værdier og strategiske indsatsområder for arbejdet med en målrettet udvikling af kommunen de kommende år. Planstrategien blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i 2011, som også besluttede at visionen, værdierne og planstrategiens retning skulle fungere som grundlag for den kommende kommuneplan. Planstrategien er beskrevet nærmere under kommuneplanens afsnit "Vision".

100 drømme og bostedsanalyse

I forbindelse med udarbejdelsen af ”Strategi 2020 – Qaasuitsup Kommunia” blev der gen-nemført interviews med 100 borgere i kommunen om deres drømme og tanker for frem-tiden. Interviewene blev brugt som inspiration til strategien, og resultatet blev udgivet som et debathæfte i forbindelse med Strategi 2020 under navnet ”100 drømme om fremtiden”.

Undersøgelsen gav et overordnet indtryk af følgende ønsker og udfordringer for kommunen:

  • Det gode liv i Qaasuitsup Kommunia: Naturen, lyset og årstidernes skiften er den allerstørste værdi for borgerne. Derfor ønskede mange, at vi skal være bedre til at passe på miljøet. Mange borgere nævnte, at en stærk familiefølelse, en mindre stressende tilværelse, nærhed til grønlandsk kultur og proviant er vigtige elementer i det gode liv i Nordvestgrønland.
  • Særligt vigtige grupper i kommunen: Borgerne fremhævede ofte de unge og børne-ne, som den gruppe samfundet bør være mest fokuseret på. De unge skal have gode uddannelsesmuligheder, og mere information om samfundet og deres muligheder. De omsorgssvigtede børn skal hjælpes. Flere havde fokus på grupper som de ældre, de socialt udsatte og de handicappede.
  • Trusler og udfordringer for kommunen: Mange forskellige meninger om dette. Ar-bejdsløshed, klimaforandringer, en svag kommunal organisation, alkoholproblemer, mangel på uddannelsesmuligheder og oliekatastrofer var nogle af de ting, der blev nævnt.
  • Fællesskab på tværs af byer: Borgerne foreslog at samarbejdet mellem byerne og bygderne skulle forbedres, for at styrke fællesskabet på tværs af kommunen. Fjernsyn og kommunens hjemmeside kan styrke det fælles fodslag, samt fælles sportsarrangementer for hele kommunen. Beskæftigelse og arbejdspladser skal sikres, sådan at borgerne føler sig som en del af fællesskabet. Mange borgere mente, at der skal mere information ud om, hvad der sker i kommunen.
  • Kommunen skal kendes og elskes for slædehunde, slædehundevæddeløb, gæstfrihed, fællesskabet, ren natur og rene byer, en stærk og levende kulturel identitet, et moderne samfund i pagt med naturen, den uberørte natur, isfjorden, masser af plads og meget mere.

Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia

Som opfølgning på 100 drømme om fremtiden og Strategi 2020 blev der gennemført en omfattende proces til indsamling af data fra bosteder i kommunen. Over to måneder blev der afholdt borgermøder, workshops m.m. i flere af kommunens byer og bygder. Her blev der indsamlet data og input med afsæt i borgernes virkelighed og dagligdag. Borgerne er jo dem, der bedst kender til de særlige lokale forhold i den enkelte by og bygd. At inddrage borgerne i kommuneplanarbejdet er med til at styrke nærdemokratiet og en måde at styrke ejerskabet omkring de projekter, der sættes i gang. Debatten på de afholdte workshops havde afsæt i borgernes syn på forskellige sider af hverdagslivet – herunder job & livsgrundlag, det sociale liv, privatlivets rammer og nærdemokratiet. Idéer og forslag fra workshoppen blev efterfølgende samlet på et oversigtskort, som blev præsenteret, debatteret og prioriteret på et borgermøde.

Resultaterne af bostedsregistranten ligger i en rapport - ”Kommuneplan 2014-2026 – Dataindsamling fra bosteder i Qaasuitsup Kommunia”. Resultaterne er bearbejdet en smule, og individuelle besvarelser er af hensyn til anonymiteten skrevet sammen. Materialet er dog ikke fortolket, men afrapporteret som "rådata", så det er let at se hvad borgerne selv ønsker samt ser af udfordringer og udviklingspotentialer. Rapporten indeholder således både kvalitative som meget konkrete forslag til den fysiske planlægning, som er medtaget i det efterfølgende arbejde med færdiggørelsen af kommuneplanen.

Bostedsregistranten udmønter sig i en konkret plan for kommunens fremtidige udvikling. I samspil med kommunalbestyrelsen og på baggrund af et analytisk forarbejde prioriteres planlægningen og hvilke potentialer, der skal satses på. Den endelige Kommuneplan vil på denne måde indeholde en plan over kommunens fremtidige udvikling og planarbejde med grobund i et solidt forarbejde.

De 8 gældende kommuneplaner

Den 1. januar 2009 blev 8 grønlandske kommuner til én stor kommune: Qaasuitsup Kom-munia. Hver af de otte gamle kommuner har en kommuneplan, der er gældende indtil der er vedtaget en ny fælles kommuneplan – Kommuneplan 2014-2026.

De 8 gældende kommuneplaner er som følger:

  • Kangaatsiaq Kommuneplan 1993-2005
  • Aasiaat Kommuneplan 1993-2005
  • Qasigiannguit Kommuneplan 1993-2005
  • Ilulissat Kommuneplan 1994-2004
  • Qeqertarsuaq Kommuneplan 1992-2005
  • Uummannaq Kommuneplan 1992-2010
  • Upernavik Kommuneplan 2008-2015
  • Qaanaaq Kommuneplan 1998-2010

Seks kommuneplaner er vedtaget i begyndelsen af 1990’erne, mens en enkelt er vedtaget i 1998. Upernavik Kommune vedtog sin seneste kommuneplan i 2008. Som udgangspunkt skal en kommuneplan revideres hver fjerde år.

De gamle kommuneplaner skal nu samles og ajourføres i forhold til vedtagne kommuneplantillæg, lokalplaner, ny lovgivning og ændrede forudsætninger. Væsentlige forudsætninger herfor er beskrevet i denne redegørelse.

De gældende kommuneplaner er udtryk for ønsker, behov og intentioner på det tidspunkt, hvor kommuneplanerne blev udarbejdet. Nogle vilkår har ændret sig meget siden, mens andre stadig er aktuelle. Alt efter relevans vil indholdet blive overført og indarbejdet i den nye kommuneplan, i respekt for de enkelte områders særlige behov, forudsætninger og potentialer. Plangrundlaget fastsætter, sammen med arealtildelingen, de vilkår der gælder for brugsretten.

”Offshore Onshore” – analyse og kommuneplantillæg

I forbindelse med de seneste års prøveboringer i området vest for Diskoøen har Qaasuitsup Kommunia oplevet en stigende interesse for arealer på land fra offshorebranchen. I 2011 blev der derfor igangsat en omfattende forundersøgelse ”Offshore Onshore – Udpegning af arealer til offshore relaterede erhverv på land i Qaasuitsup Kommunia”, der foreligger som en rapport.

Som et resultat af analysen blev der peget på egnede lokaliteter og arealer til bl.a. havne-funktioner og øvrige offshore relaterede aktiviteter. Lokaliteterne blev vurderet ud fra en række parametre, såsom eksisterende havnefaciliteter, flyveafstande, oplagsmuligheder samt en registrering af servicefaciliteter i byerne.

I analysen inddeles offshore-industriens aktiviteter i Grønland i tre faser: Efterforskning, Udbygning og Produktion. Med afsæt i disse tre faser er der primært fokuseret på to typer lokaliteter, nemlig hovedforsyningsbaser og supplerende forsyningsbaser. I rapporten er udpeget to mulige lokaliteter til hovedforsyningsbaser i Aasiaat og Upernavik samt lokaliteter til supplerende forsyningsbaser i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qaarsut og Upernavik Kujalleq.

Forundersøgelsen har efterfølgende dannet grundlag for udarbejdelsen og vedtagelsen af et større kommuneplantillæg - ” Kommuneplantillæg for arealer til offshore-relaterede erhverv og afledte funktioner”, der blev offentliggjort d. 1.3.2012.

Med kommuneplantillægget er plangrundlaget til stede for udbygningen af offshore relaterede erhverv, ligesom forventede afledte funktioner – som f.eks. centerområder og boligområder – kan lokalplanlægges. I alt omfatter kommuneplantillægget 25 delområder i kommunen.

Kommuneplantillægget, der har stor betydning for den fremadrettede planlægning mange steder i kommunen, er indarbejdet i Kommuneplan 2014-2026.

Link til planmateriale:

Planstrategien
De 100 Drømme
Bostedsregistrering

Kommuneplan 1993-2005 for Aasiaat:
del 1 og del 2

Kommuneplan 1994 -2004 for Ilulissat:
del 1, del 2 og del 3

Kommuneplan 1998-2010 for Kangaatsiaq:
del 1 og del 2

Kommuneplan 2008-2015 for Upernavik:
samlet

Kommuneplan 1992-2010 for Uummannaq:
del 1, del 2 og del 3

Kommuneplan 1998-2010 for Qaanaaq:
del 1 og del 2

Kommuneplan 1993-2005 for Qasigiannguit:
del 1, del 2, del 3 og del 4

Kommuneplan 1992-2005 for Qeqertarsuaq:
del 1 og del 2

De Gule Bynotater

Bevaringsværdige bygninger og bydele er beskrevet i de gule bynotater udgivet af Økonomidirektoratet i 1990. Dette arbejde er ikke lavet for Qaanaaq. For de øvrige 7 byer kan notaterne ses herunder:

Aasiaat
Ilulissat
Kangaatsiaq
Upernavik
Uummannaq
Qasigiannguit
Qeqertarsuaq

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 9-4-2014