Tekniske anlæg og bæredygtighed

Den overordnede tekniske forsyning i Qaasuitsup Kommunia varetages af det selvstyreejede Nukissiorfiit, der producerer og distribuerer vand, el og varme til hovedparten af kommunens indbyggere. Nukissiorfiit opererer via lokale energitjenester i hhv. Qasigiannguit, Ilulissat, Aasiaat/Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq.

Teknisk forsyning

Der er generelt stor variation i forsyningsstrukturen i de enkelte byer og bygder, bl.a. pga. de lokale ressource- og terrænmæssige forhold. De aktuelle lokale forhold er således beskrevet nærmere i hovedstrukturen for den enkelte by og bygd.

Elforsyningen bygger på enten vandkraft eller dieseldrevne generatorer. Kommunens eneste eksisterende vandkraftværk ligger i Paakitsoq ca. 50 km nordøst for Ilulissat, mens der er planlagt nye værker dels ved Kuussuup Tasia mellem Aasiaat og Qasigiannguit, og dels på Diskoøen (nord for Qeqertarsuaq), jf. afsnittet "Bæredygtighed". Kommunens eksisterende og planlagte vandkraftværker ses på hovedstrukturkortet.

Varmeforsyning i kommunens byer og bygder sker fra oliefyr – enten som fjernvarme, centralvarme eller fra individuelle oliefyr.

Vandforsyningen varierer fra bosted til bosted afhængigt af de naturgivne ressourcer og årstiden. Hovedparten af byer og bygder forsynes med overfladevand fra lokale drikkevandssøer og distribueres via net af elfrostsikrede, præisolerede ledninger, vandtankvogne og taphuse. Andre steder sker forsyningen med havvand eller smeltet is, der ledes gennem afsaltningsanlæg. De primære forsyningsområder (søer eller søsystemer) er omfattet af spærrezone, hvilket omfatter begrænsninger ift. anvendelser og byggemuligheder.

Som det er tilfældet med vandforsyningen er der også store lokale variationer ift. affaldshåndteringen – specielt ift. natrenovation og den videre behandling af affaldet. Aller byer og bygder har en dump – typisk placeret ud til kysten - hvor affald fra erhverv og de private husholdninger afbrændes, deponeres eller sorteres ift. genanvendelse. I de større byer er der etableret et egentligt forbrændingsanlæg, hvor brændbart affald bortskaffes. Generelt tegner der sig et billede af, at dumpene flere steder er uhensigtsmæssigt placeret ift. naboaktiviteter, infrastruktur og den fremadrettede by- og erhvervsudvikling. På sigt vil det således være aktuelt at finde nye og mere egnede lokaliseringsmuligheder til formålet.

Håndteringen af spildevand og natrenovation bygger på flere strenge. I kloakerede områder sker afledning af spildevand (sort og gråt) via kloak til havet og i områder med tank og tømning af posetoiletter/natrenovation sker afledning af gråt spildevand til terræn, mens sort spildevand afledes til havet via natrenovationsanstalt eller -ramper. Overfladevand fra tage, veje og pladser afledes til terræn og grøfter m.v.

Endvidere har Qaasuitsup Kommunia i 2013 udarbejdet nye regulativer for affaldshåndtering – både for erhvervsaffald, private husholdningsaffald samt natrenovation. Hensigten med de nye regulativer er, at sikre en både effektiv og miljøvenlig håndtering af affald samt forebygge forurening og uhygiejniske forhold. Endvidere er håbet, at der også opnås en ressourcemæssig gevinst ved at fremme og systematisere genanvendelsen – også set fra en bæredygtighedsmæssig vinkel.  

Teleanlæg mv.

Kvaliteten og dækningen af tele- og internetforsyningen er afgørende for fremadrettet at kunne styrke dialogen og IT-infrastrukturen i verdens største kommune. De store geografiske afstande mellem kommunens bosteder betyder, at der skal gøres en ekstra indsats for at sikre både adgang til gode tekniske løsninger samt nye demokratiske former for kommunikation. Efterspørgslen på bedre rammer for kommunikation er særlig fremtrædende i bygderne.

Al telekommunikation i Grønland varetages af TELE Greenland A/S, der råder over telemaster i de fleste af kommunens byer og bygder med forbindelse til hovedradiokæden. Hovedradiokæden er forbundet til resten af verden via et fiberoptisk søkabel – Greenland Connect. Enkelte byer og bygder er ikke tilkoblet radiokæden, men dækkes i stedet via satellit. ”Satellitbyer” i Qasuitsup Kommunia er Upernavik og Qaanaaq. Seneste skud på stammen er fuld 3G-dækning i alle kommunens byer.

Endelig varetager TELE Greenland kystradioen, der udgør nød- og sikkerhedsvagten for skibsfarten i de grønlandske farvande. Kystradioen er placeret i Aasiaat.

Risikoanlæg

Der er ét eller flere risikoanlæg i alle byer og bygder i form af tankanlæg, sprængstofdepoter o.l. Alle risikoanlæg er omfattet af klausulerede zoner / sikkerhedsafstande, som regulerer anvendelsen – herunder evt. byggemuligheder – inden for zonen.

De klausulerede zoner har stor betydning for omgivelserne og de tilstødende aktiviteter, men også byens eller bygdens udviklingsmuligheder. Der lægges således vægt på, at indpasning af nye risikoanlæg såvel som omplacering af eksisterende sker under nøje hensyntagen til omgivelserne og fremtidig byudvikling.  

Bæredygtighed

Mere end nogensinde er der fokus på af fremme grønne og bæredygtige løsninger – både til gavn for miljø, natur og økonomi. Der er især stillet skarpt på de forskellige muligheder for at producere vedvarende energi.

Det umiddelbart største potentiale knytter sig til vandkraft, og netop i sensommeren 2013 er Grønlands femte vandkraftværk, der ligger ved Paakitsoq i Qaasuitsup Kommunia, blevet indviet. Værket ligger ca. 50 km nordøst for Ilulissat og erstatter et olieforbrug på 9. mio. liter olie årligt. Det svarer til, at klimaet spares for 23,4 ton CO2 årligt. Hertil kommer yderligere to lokaliteter for vandkraft – dels på Diskoøen, dels ved Kuussuup Tasia – som er indarbejdet i kommuneplanen.

Andre potentialer for vedvarende energi knytter sig til udnyttelse af termisk varme og evt. opsætning af solcelle- eller solvarmeanlæg samt vindmøller. Planen giver således mulighed for at integrere anlæg til solenergi ifm. renovering og nybyggeri. Egentlige arealudlæg til vindmølleparker og solcellefarme er stadig under nærmere vurdering.

Endelig knytter der sig et potentiale til byggeri, infrastruktur og affaldshåndtering – specielt lavenergibyggeri med fokus på materialer, isolering, solorientering osv. – men også bæredygtig byudvikling, hvor overvejelser omkring klimatilpasning, fortætning og infrastruktur spiller en central rolle. Fremme af bæredygtige transportløsninger knytter sig først og fremmest til en forbedring og udbygning af stinettet i og omkring byerne. Indsatsen ift. affaldshåndtering er beskrevet i afsnittet "Teknisk forsyning".

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 28-1-2014