Erhverv og infrastruktur

Fiskeri og havneanlæg

Alle havne og anløbssteder i kommunen er ejet og drives af Selvstyret. Anlæggene spiller en helt central rolle i det grønlandske samfund, da primære erhverv som fiskeri og turisme samt varetransporten er helt afhængige af disse. Havnene varierer meget ift. størrelse og funktion, og omfatter 3 hovedtyper: Havne med atlanttrafik, havne med feedertrafik og havne kun med bygdetrafik.

Havnene og skibstrafikken er et vigtigt led i godstransporten både ud i verden og internt i landet. Begge typer godstrafik udføres af Royal Arctic Line A/S. Godstrafikken fra Grønland omfatter overvejende fiskeprodukter, men godstrafikken ind i landet især er materialer til bygge- og anlægssektoren samt forbrugsvarer. Siden 2009 er godsmængderne imidlertid faldet markant som en følge af den globale økonomiske krise.

Fiskeriet - specielt af rejer, hellefisk og krabber – er fortsat det bærende erhverv med afgørende betydning for den grønlandske økonomi. Det gør sig også gældende i Qaasuitsup Kommunia, som dækker hovedparten af den vestgrønlandske kystlinje og den langt overvejende del af fiskeindustriens fabrikker og indhandlingsanlæg. De seneste års prisudvikling med faldende priser på verdensmarkedet har imidlertid sat fiskerierhvervet under pres. Det har betydet, at det dels har været nødvendigt at øge de fiskede mængder, og dels foretage generelle strukturændringer, bl.a. i forhold til de tilknyttede industrianlæg. Royal Greenland har - som den største operatør – gennemført en centralisering i form af sammenlægninger og lukninger af produktions- og indhandlingssteder. I dag har Royal Greenland således 5 fabrikker og 7 indhandlingssteder fordelt rundt om i kommunen. Ændringerne i fiskerierhvervet og den generelle afmatning siden år 2000 mærkes tydeligt, især når man ser på folketallet og beskæftigelsen i bygderne, hvor mange indhandlingssteder er lukket.

For fremadrettet at kunne imødegå den voksende globale konkurrence og effekten af klimaforandringer i de grønlandske farvande kræves store investeringer i fiskerierhvervet. Investeringerne knytter sig både til en fortsat modernisering af selve flåden af fiskefartøjer, men i lige så høj grad flere og forbedrede havneanlæg, herunder flere indhandlingsanlæg.

Sidst – men ikke mindst – spiller havnene en vigtig rolle i forbindelse med passagertransport og krydstogtturisme. Sejladsaktiviteterne varierer en del hen over året afhængigt af isforholdene, med primær aktivitet i sommerhalvåret. Hovedoperatørerne inden for passagertrafikken er Arctic Umiaq Line, Disko Line og Royal Arctic Bygdeservice, der alle opererer i Qaasuitsup Kommunia. De klimatiske ændringer og en øget satsning på turismen stiller imidlertid nye krav til besejlingsforholdene, så både flere og større skibe – f.eks. moderne krydstogtskibe – kan lægge til, jf. afsnittet om "Turisme".

Luftfart

Luftfart er et centralt element i Grønlands infrastruktur og bruges dagligt til fragt af gods og passagerer. Placeringen af lufthavne, heliporte og helistops i Qaasuitsup Kommunia ses på hovedstrukturkortet. Anlæggene ejes og drives af Mittarfeqarfiit. De største lufthavne ligger typisk i byerne, mens de fleste bygder har enten heliport eller helistop. Kun Uummannaq har ikke lufthavn. Denne ligger i stedet ved bygden Qaarsut på Nuussuaq halvøen ca. 25 km nordvest for Uummannaq. Alle områder, der er udlagt til luftfart, er omfattet af klausulerede zoner ift. sikkerhed, indsigt, hindringsfrie planer osv. Klausulerede zoner er bindende ift. arealernes anvendelse, højdebegrænsning og dermed også fremtidig byudvikling.

En international lufthavn står højt på den lokale ønskeliste og ses som en helt afgørende faktor i den fremtidige udvikling af verdens største kommune. En Atlantlufthavn i Ilulissat vil øge turismen og bosætningen, skabe nye erhvervsmuligheder og dermed øgede skatteindtægter. Kommuneplanen omfatter således mulighed for en udvidelse af det aktuelle lufthavnsområde.

En udvikling af infrastrukturen for luftfart indgår generelt som en vigtig del af planerne for at kunne udnytte potentialerne i kommunens byer. I de tre byer, som i dag ikke betjenes med fastvingede fly – Kangaatsiaq, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit - skal der i den kommende planperiode udføres en lokaliseringsundersøgelse for placering af lufthavne.

Råstofindustri

I forbindelse med bl.a. de igangværende efterforskningsaktiviteter i tilladelsesblokkene i farvandet vest for Diskoøen og i Baffin Bugten blev der indarbejdet 25 nye delområder til offshore relaterede erhvervs- og servicefaciliteter i 7 byer og bygder i Diskobugten og ved Baffin Bugten. Områderne er grupperet enten i forsyningsbaser eller i supplerende forsyningsbaser. Forsyningsbaserne omfatter - foruden erhvervsområder og havneanlæg - også arealer til eventuelle afledte funktioner som center- og boligområder.

Rummeligheden i de 25 delområder vurderes at være fuldt dækkende i planperioden. Udviklingsplaner i Ilulissat betyder imidlertid, at der inden for en kortere årrække kan blive behov for en ny havn og der er igangsat lokaliseringsundersøgelser.

Efterforskningsaktiviteterne giver i sig selv en lang række beskæftigelsesmuligheder, f.eks. feltassistenter, køkkenassistenter, rengøringsassistenter, tømrere, VVS’ere, mekanikere, maskinførere, lagerfolk, kranfører, IT-personale osv.. På længere sigt – i udbygnings- og produktionsfasen – vil beskæftigelsesmulighederne være endnu større, herunder knyttet til en lang række afledte erhverv, bl.a. som un-derleverandører til råstofindustrien samt inden for bygge- og anlægsbranchen, serviceerhvervet osv.. Udfordringen kan blive at skaffe tilstrækkelig og tilstrækkeligt veluddannet arbejdskraft, hvilket både stiller krav til skole- og uddannelsessystemet, såvel som udbuddet af lokale arbejdskraft.

Udviklingsmuligheder inden for råstofindustrien omfatter også mineralområdet, hvor der er en lang række efterforskningsaktiviteter i gang, men egentlig produktion sker kun i Maamorilik (Den sorte engel), der blev genåbnet i 2008. I november 2010 begyndte råstofudvindingen igen efter en pause på 20 år. Det skønnes, at der er zink og bly i minen til de næste 50 års minedrift. Når minedriften er oppe i fulde omdrejninger forventes Den sorte Engel at beskæftige ca. 110 personer. Der er ikke afgrænset yderligere områder i det åbne land til minedrift o.l..

Endelig er en forholdsvis ny industri koncentreret om produktion af vand fra enten kilder eller ved tapning fra flydende isbjerge. Vandet bruges til produktion af drikkevand i flasker, øl, isterninger osv.. I Qaasuitsup Kommunia er der bl.a. et produktionssted i Qeqertarsuaq.

Turisme

Qaasuitsup Kommunia har generelt et stort potentiale ift. turisme – nok det største i hele Grønland. Derfor er turismen en vigtig nøgle til at sikre et økonomisk bæredygtigt grundlag, som dels kan understøtte eksistensgrundlaget i kommunens mange byer og bygder, men som også kan danne basis for fremadrettede investeringer i nordvestgrønland. Ilulissat og områderne i Diskobugten vil fortsat være knudepunkt for turisterhvervet i regionen, herunder udgangspunktet for mange af de arktiske oplevelser og attraktioner – bl.a. slædeture, krydstogter, hvalsafari, nordlys og bygdebesøg.

Udviklingspotentialet er stort, men hænger nøje sammen med udbuddet, herunder placeringen og kvaliteten, af havne og lufthavne, overnatningsmuligheder mv. En tilsvarende sammenhæng ses ift. udviklingen af offshore relaterede erhverv, bl.a. i forhold til distribution og forarbejdning af råstoffer samt rekruttering af arbejdskraft. Kommuneplanen omfatter en længere række uudnyttede arealudlæg, som vil kunne udgøre den nødvendige basis også for en fremadrettet udvikling af turisterhvervet.

Klimaændringer kan betyde, at områder i det åbne land generelt bliver lettere tilgængelige, ligesom nogle havne kan besejles større dele af året. Der opleves derfor en voksende interesse for at etablere turisthytter og lignende turistfaciliteter på attraktive lokaliteter langs kysten, f.eks. i Diskobugten, hvor der i kommuneplanen er afgrænset nye hytte- og sommerhusområder – jf. afsnittet "Det åbne land".

Endelig omfatter kommuneplanen en række slædespor, stier og vandreruter, der understøtter turismeerhvervet. Hensigten er, at der løbende skal ske en udbygning og udvikling af stinettet og vandreruterne i det åbne land, ligesom slædesporene skal sikres.

Slædehundene spiller en vigtig rolle i turistmæssigt sammenhæng. Derfor har langt de fleste byer og bygder friholdte områder, der anvendes til hundepladser – nogle steder i form af "hundeøer". Fremadrettet lægges vægt på at sikre de eksisterende pladser, ligesom der nogle steder skal findes udvidelsesmuligheder. I den kommende planperiode skal der udarbejdes en samlet hunde- og kattevedtægt for kommunen, som arealmæssigt skal indarbejdes i kommuneplanen.

Øvrige erhverv

Kommunens mange erhvervs- og havneområder skal - foruden fiskerirelaterede funktioner og anlæg – også rumme mange andre typer erhverv, f.eks. mindre håndværks- og serviceerhverv, lager, transportvirksomhed og produktion. I de mindre byer og bygder ligger områderne ved kysten, mens de lidt større byer har "rene" erhvervsområder andre steder inden for byområdet. Erhvervs- og havneområderne er typisk omfattet af afstandskrav ift. støj samt sikkerhedsmæssige forhold ved f.eks. tankanlæg og visse former for oplag.

Samlet set er der i alt en rummelighed til erhverv svarende til ca. 480 ha i kommunens byer og bygder. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at dække arealbehovet inden for kommuneplanens 12-årige tidshorisont. Kommuneplanen omfatter således ikke nye arealudlæg til erhverv.

Vejnettet

Kommunens vejnet ligger udelukkende i byerne og bygderne og omfatter et net af primære trafikveje, sekundære veje og øvrige veje. 

Hensigten er, at vejnettet udbygges i takt med den generelle byudvikling – herunder nye bolig- og erhvervsområder samt – ikke mindst – havne, lufthavne og heliporte, der er rygraden i den grønlandske infrastruktur. På sigt kan ændringer i klimaet betyde, at det bliver muligt at anlægge veje mellem nogle af kommunens tættest beliggende byer og bygder og derved styrke borgernes mobilitet. Investeringer i større vejanlæg varetages imidlertid af Selvstyret.

Det eksisterende vejnet samt eventuelle planlagte veje ses på hovedstrukturkortet for de enkelte byer og bygder.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 28-1-2014