Bymønster og befolkningsudvikling

Bymønster

Kommunens bymønster omfatter 8 byer og 32 bygder. Byerne - Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq - var hovedbyer i de 8 gamle kommuner. Ilulissat er med sine ca. 4.600 indbyggere kommunens største by og den tredjestørste by i Grønland. Byer og bygder ligger mest koncentreret omkring Diskoøen og Diskobugten mod syd, mens der er længere mellem de nordlige bosteder ved Baffin Bugten.

I planlægningen for udviklingen af offshore relaterede erhverv har 7 byer og bygder i Diskobugten og ved Baffin Bugten en central rolle i den fremtidige udvikling af olie- og gasforekomster - enten som hovedforsyningsbaser (Aasiaat og Upernavik) eller supplerende forsyningsbaser (Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qaarsut og Upernavik Kujalleq).

Ilulissat er ét af knudepunkterne for turismen i Grønland, bl.a. på grund af placeringen lige ud til Ilulissat Isfjord med sine markante isbjerge, der tegner landskabet i Diskobugten og byens mange slædehunde, der tager gæsterne med på tur rundt til bygderne og til indlandsisen. Turismen omkring isfjorden udvikles løbende i regi af Ilulissat Isfjordskontor. Ønsket er, at få etableret et besøgscenter i området ved den gamle heliport. Ilulissat har desuden et stort og velfungerende fiskerierhverv primært baseret på fangst af hellefisk og rejer samt en lang række servicefunktioner, der bl.a. support erer de mange turister, der hvert år besøger regionen. Byen har 4 omkringliggende bygder: Saqqaq, Qeqertaq, Ilimanaq og Oqaatsut.

Aasiaat, ved den sydvestlige del af Diskobugten, er kommunens næststørste by med godt 3.100 indbyggere. Hovederhvervet er fiskeri og fiskeindustri, men Aasiaat har en vigtig rolle som uddannelsesby samt et voksende turisterhverv. Til Aasiaat hører bygderne Akunnaaq, Ikamiut og Kitsissuarsuit.

Uummannaq, Upernavik og Qasigiannguit er middelstore byer med omkring 1.200 indbyggere. Uummannaq ligger på en ø nord for Nûgssuaq halvøen, mens Qasigiannguit ligger i den sydøstlige del af Diskobugten. Upernavik ligger længere mod nord direkte ud til Baffin Bugten. Alle 3 byer har fangst og fiskeri som hovederhverv, men spiller også en rolle ift. turismen. Til Upernavik hører Ikerasaarsuk, Innaarsuit, Kangersuatsiaq, Kullorsuaq, Nutaarmiut, Nuussuaq, Naajaat, Tasiusaq, Upernavik Kujalleq og Aappilattoq, mens Ikerasak, Illorsuit, Niaqornat, Nuugaatsiaq, Qaarsut, Saattut og Ukkusissat hører til Uummannaq. Der er ikke tilknyttet bygder til Qasigiannguit.

Kommunens mindste byer er Qeqertarsuaq, Qaanaaq og Kangaatsiaq. Qeqertarsuaq ligger på Diskoøen og har ca. 850 indbyggere. Qaanaaq ligger på nordkysten af Inglefield Fjord og har ca. 650 indbyggere, mens Kangaatsiaq ud mod Davis Strædet er den sydligste by med ca. 550 indbyggere. Byerne er typiske fisker- og fangersamfund, men nyder desuden godt af turismen og aktiviteter inden for kajak- og hundeslædeture, fjeldvandring, sejlads, krydstogter, bygdebesøg osv. Qaanaaq er endvidere nærmeste by ift. Thule Air Base.

Til Qeqertarsuaq hører bygden Kangerluk, mens Qaanaaq omfatter 3 bygder (Savissivik, Siorapaluk og Qeqertat) og Kangaatsiaq 4 bygder (Attu, Iginniarfik, Ikerasaarsuk og Niaqornaarsuk).

Befolkningsudvikling

Den største udvikling i kommunens befolkningsgrundlag forventes at ske i de større byer, herunder Ilulissat og de øvrige byer med status som potentielle forsyningsbaser for offshore industrien og offshore relaterede erhverv. I bygderne forventes overvejende en stabilisering eller en mindre nedgang i befolkningstallet, idet tendensen med at fraflytte bygderne til fordel for byerne forventes at fortsætte. Sideløbende forventes der fortsat at ske en mindre nettoudflytning fra Qaasuitsup Kommunia til byer og områder uden for kommunen – primært Nuuk og Sisimiut. Se endvidere redegørelsens statusbeskrivelse.

Tendenserne i befolkningsudviklingen har afsæt i de generelle forventninger for Grønland som helhed, men afspejler samtidig de forventede resultater af den fysiske planlægning med konkrete arealudlæg på udvalgte lokaliteter. Det er imidlertid vanskeligt at konkretisere omfanget og hastigheden af den forventede udvikling, da den er tæt forbundet med den globale økonomi og bl.a. udviklingen inden for råstof- og turismebrancherne samt – og i lige så høj grad – af beslutninger i Selvstyret om eventuelle investeringer i f.eks. lufthavne og havne. Men planlægningen skal – og kan – understøtte de forventede og potentielle udviklingsmuligheder.
En nærmere redegørelse for de lokale udviklingstendenser i de enkelte byer og bygder i planperioden findes under hovedstrukturen for byer og bygder. Beskrivelsen har bl.a. udgangspunkt i særlige lokale styrker og potentialer på de enkelte bosteder.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 2-6-2014