Uummannaq

Byen Uummannaq – "det hjerteformede" – ligger på en lille ø (12 km2) i Uummannaq Fjorden ca. 460 km nord for polarcirklen. Byen har fået navn efter det nærliggende fjeld, der med en højde på knap 1.200 m knejser over byen og dominerer bybilledet. Uummannaq er kommunens tredjestørste by med de 7 tilhørende bygder: Ikerasak, Illorsuit, Niaqornat, Nuugaatsiaq, Qaarsut, Saattut og Ukkusissat.

Oldtidsfund og ruiner er et bevis på, at der har været bosætning i området i tusinder af år. Uummannaq-øen blev hvalfangersted i 1700-tallet. Købmænd og missionærer fulgte efter og i 1763 blev byen grundlagt som koloni af kolonibestyrer I.H. Bruun.

Byområdet ligger langs med fjeldet og hele den sydlige kyst, idet der kun kan bygges på et bælte mellem stejle skråninger ved kysten og spærrezonen til vandindvindingsområdet. Som i mange andre byer ligger den ældste bydel tæt på havnen. Byens huse er malet i et væld af farver og ligger frit i det kuperede klippeterræn. Siden 1982 er byudviklingen overvejende sket i nordøstlig retning med entreprenørpladser, kirkegård, fodboldbane og dumpområder, men yderligere byudvikling i denne retning er begrænset af de naturgivne forhold med fjeld og en lang afstand til de centrale byfunktioner. Siden 1992 er der sket en udvikling af boligområder mod nordvest. Den fremtidige byudvikling vil ligeledes ske mod nordvest på det vestlige næs mod Spraglebugten, hvor der er udlagt arealer til boliger og erhverv.

Uummannaq er en turistdestination, der besøges af store internationale krydstogtskibe og mindre turbåde fra Ilulissat. Der er mange muligheder i området, f.eks. klatreture i fjeldene på Nuussuaq halvøen, vandreture til Spraglebugten, den Blå sø og i fjeldene – omend dele af øen er ufremkommelige. Der kan arrangeres hundeslæde- eller snescooterture med mulighed for isfiskeri og kørsel til områdets store isfjelde. Fra Uummannaq er det også nemt at besøge en af de syv bygder eller nedlagte bopladser, herunder den gamle vinterboplads Qilakitsoq, der er kendt for sine mumier.

Målsætninger for byen (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Uummannaq skal fastholdes og udvikles som lokalcenter med funktioner som skole, administration, sport og specialvarebutikker. Byens uddannelsesinstitutioner skal styrkes som læringscentrum for områdets unge, når de har færdiggjort folkeskolen. Gode boliger skal understøtte dette, og der skal sikres arealudlæg til nye boliger for at imødekomme tilflytning fra bygd til by.

Byens øvrige potentialer knytter sig til udbygning af fiskeri og fiskeindustri, den forventede genåbning af minen i Maamorilik samt udviklingsmuligheder relateret til offshore relaterede erhverv og turisme. En forbedret infrastruktur – herunder flere havnefaciliteter og bådruter samt bedre teknisk forsyning - ses som forudsætning for at realisere det fulde potentiale.

Kommunens overordnede visioner og målsætninger er styringsredskab for den fysiske udvikling, i sammenhæng med borgernes egne ønsker. Derfor kommer det konkret til udtryk i kommunens byer og bygder på forskellig vis, hvilket kan ses her:  indsatsomraader_uummannaq.pdf (60.2 KB)

Befolkning og boliger

Der boede 1.282 personer i Uummannaq pr. 1/2 2013, hvilket svarer til godt 7 % af kommunens befolkning. Indbyggertallet steg frem til 2000, men siden er det faldet med 12 %. Befolkningens aldersfordeling ligner meget den generelle for Grønland. Til- og fraflytning sker overvejende til Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq. I bygderne er tendensen, at man overvejende flytter til nabobygder eller byen i lokalområdet.

I 2010 var der 576 boliger i Uummannaq, hvoraf Selvstyret ejede 41, svarende til 7 %. Boligerne fordeler sig på 79 % enfamilieshuse, 13 % rækkehuse og 8 % etageboliger. Antallet af enfamiliehuse er steget med ca. 40 i perioden 2000-2010, mens antallet af rækkehuse og etageboliger er stort set uændret. Der var 7 kollegieboliger i byen og 42 pladser i alderdomshjem i 2010. I 2013 var der 459 husstande i byen, hvilket svarer til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 personer.

I de senere år er boligudbygningen primært sket i vestlig retning, mod Spraglebugten. Denne udbygning fortsættes i de kommende år. Det vurderes, at der inden for de udlagte rammeområder er en restrummelighed svarende til ca. 185 boliger.

Erhverv og havn

Byens primære erhverv er fiskeri (især hellefisk) og sælfangst. Fiskerne indhandler deres fangst hos Royal Greenland, der har en fiskefabrik på havnen. Fiskefabrikken er den største arbejdsplads i byen, med 80 medarbejdere i højsæsonen. Der er rummelighed inden for havne- og erhvervsområdet til udvidelse af fabrikken.

Erhvervsområder til større håndværks- og erhvervsvirksomheder samt havneformål ligger flere steder langs kysten, men der findes også værksteder i byområder, der er udlagt til andre formål. Der er god rummelighed i de nordligste områder - både på vest- og østkysten - svarende til ca. 111.000 m². Der mangler dog tilstrækkelig infrastruktur på den vestlige side. Der er desuden flere entreprenører i byen, el-installatør samt autoværksteder, og kommunen har et kommunalt værksted.

Turisme er af voksende betydning i Uummannaq, men har dog svære forudsætninger på grund af adkomstmulighederne. Samtidig står byen i dag med den udfordring, at der med lukningen af Hotel Uummannaq nu er meget få overnatningssteder i byen.

I 2010 var beskæftigelsesgraden (46 %) i Uummannaq lidt højere end gennemsnitligt i kommunen (42 %) – også i de 7 tilknyttede bygder (44 %). Antallet af arbejdssøgende (6 %) svarede til niveauet i kommunen, mens det i bygderne lå på 5 %. De største brancher ift. antal arbejdspladser er Offentlig administration og service (391), Handel og reparations-virksomhed (264) og Fiskeri (177). I alt var der i 2010 ca. 1.011 arbejdspladser i byen, hvor der er stor efterspørgsel på uddannet arbejdskraft.

Maamorilik ligger ca. 55 km nordøst for Uummannaq. Her er der blevet udvundet marmor fra et marmorbrud siden 1933, og fra 1973 er der udvundet zink, jern, bly og sølv i minen ”Den sorte engel”. Der var næsten 300 ansatte på stedet, men minen blev lukket i 1990. I disse år arbejdes på en genåbning af minen, og der er indgået en aftale med en licensholder. Projektet er fortsat i opstartsfasen, hvor produktionsanlæg og infrastruktur genopbygges. I driftsfasen forventes minen at skabe ca. 120 arbejdspladser

Infrastruktur og tekniske anlæg

I Uummannaq er der et helistop, hvorfra der flyves til lufthavnen i Qaarsut. Herfra er der flyveforbindelse videre til Ilulissat. I tilknytning til helistoppet er en terminalbygning med ventesal og check-in-faciliteter samt en hangar til bygdehelikopteren.

Uummannaq og fjorden besejles ikke af rutebåde, da hverken Disko Line eller Arctic Umiaq Line (AUL) sejler til området længere. Al bådtransport foregår derfor med private både. Der er dog tale om at oprette rutetransport mellem Qaarsut og Uummannaq.

Vejnettet i byen består af primærveje, sekundærveje og stier. Primærvejene udgør den overordnede forbindelse mellem byområderne fra vest til øst og tilstræbes udført som tosporede. Sekundærvejene er interne veje i de enkelte byområder. Flere af vejene er asfalteret. Dertil er der en række stier, trapper og gangbroer rundt om i byen. Slædesæsonen starter som regel omkring februar og varer til maj måned. Slædesæsonen er dog bestemt af, hvor god vinteren er, da al slædekørsel foregår på havis. I den periode anvendes hundeslæder og snescootere som primære transportmiddel.

Havnen kan anløbes af skibe med en dybdegang på op til 4,2 m og består af to mindre kajanlæg – en skonnertkaj og en losserampe for fisk. Der er projekteret et nyt kajanlæg med en dybde på 8 m i forlængelse af det eksisterende anlæg. Foran sygehuset er der en pontonbro til både og joller, som også kan lægge til ved brædtet nord for havnen. Besejlingsforholdene er vanskelige pga. isfjelde, men normalt kan havnen besejles i perioden juni til december. Der er endvidere udlagt et område til fremtidig havn ved Spraglebugten.

De større tekniske anlæg i Uummannaq ligger spredt langs kysten, primært i den østlige del af byen. El, vand og varmeforsyning varetages af Nukissiorfiit. Byens elværk er oliefyret og ligger centralt i byen. Vandproduktionen er baseret på overfladevand, der indvindes fra to søer og modtages af forbrugerne via et net af elfrostsikrede, præisolerede ledninger, vandtankvogne og taphuse. De fleste huse har indlagt vand i form af vandledning eller vandtank. Varmeforsyningen er baseret på oliefyring. Dagrenovationen køres på dumpen, nord for byen, hvor der foregår åben afbrænding. Placeringen og vindforholdene skaber problemer og gener for borgerne. Samme sted er der jerndump og modtagestation for kemisk affald. Der er ikke etableret et kloaknet i byen. Natrenovation indsamles 3 gange om ugen og tippes i havet fra rampe sammen med gråt spildevand. Ved den østlige kyst er der reserveret et område til materialeoplag, sten- og grussortering samt sprængstofdepot. Større tekniske anlæg tæller også tankanlæg på øens sydligste odde, tæt på havnen.

Telekommunikation varetages af TELE Greenland, og der er opstillet en række anlæg og master på fjeldet, nord for byen. Disse er opført inden for vandspærrezonen, men er tillige omfattet af selvstændige spærrezoner.

Service og offentlige funktioner

Institutioner og butikker, der betjener hele byen, er koncentreret i den centrale bydel nord og vest for havnen. I byen er der et kommunekontor, politistation og brandstation, et cafeteria, grillbar, værtshus og "Brædtet". Byens tre dagligvarebutikker ligger centralt i byen og i de vest- og østlige bydele. Uummannaq har status som sundhedscenter og sygehuset har 17 sengepladser. Der er også en tandklinik i byen.

Uummannaq har en kombineret vuggestue/børnehave samt dagpleje. Pr. 1. august 2013 blev den forhenværende børnehave Dr. Ingrids Børnehave omdannet til fritidsklub og al pasningsordning for børn blev samlet i Nuunu. I byen er der desuden et alderdomshjem – Utoqqaat Illuat – og et børnehjem, der fungerer som døgninstitution med plads til 23 børn og unge i alderen 0-23 år. Dertil etableres der skolehjem i det tidligere hotels faciliteter, som erstatning for det gamle skolehjem og skal kunne rumme omkring 50 elever.

På sigt skal byudviklingen – herunder nye servicefunktioner - placeres mod vest, hvor der allerede er udlagt et område til fælles formål som institutioner, undervisning, hotel, butikker og boliger. Området er ubebygget og har en rummelighed på ca. 20.-23.000 m2.

Uddannelse

Byens folkeskole hedder Atuarfik Edvard Kruse og har ca. 250 elever fra 1.-10. klasse samt en specialklasse. Byens bibliotek hører også til på skolen, ligesom der i tilknytning hertil også er fritidshjem og en ungdomsklub.

Uddannelsestilbuddene omfatter desuden den lokale erhvervsskole (Piareersarfik) samt Grønlands fisker- og fangerskole (Piniarnermut Aalisarnermut Ilinniarfik), der stadig er placeret her Skolen har dog kun et begrænset antal elever. Der kan hvert halve år optages 15 elever på den toårige erhvervsuddannelse. Der påtænkes etablering af et kursuscenter.

Kultur og fritid

Byens kirke blev opført i 1934 af granitkvadre, der blev hugget på stedet. Kirken er – sammen med Uummannaq-fjeldet – et vartegn for byen og den eneste større stenkirke i Grønland. Den blev fredet i 1998. Kirkegården ligger ud til østkysten, nord for byen.

Der er udpeget ét bevaringsområde i byen, der omfatter hele rammeområde C01. Området, der ligger tæt på havnen, omfatter bl.a. den ældste bebyggelse fra kolonitiden, kirke og museum.

I Uummannaq er udpeget følgende bevaringsværdige bygninger:

  • B-2, Fritidsklub, tidl. sanatorium, børnehjem, opført 1926/1956
  • B-5, Distriktslægebolig, opført 1907
  • B-8, Sygehus, opført 1941
  • B-9, Museum, tidl. sygehus og bolig, opført 1870/1928/1987
  • B-11, Handelschefbolig, opført 1909 – bindingsværkshus
  • B-14, KNI-kontor og bank, opført 1871
  • B-12, Bolig, opført 1947
  • B-14, KNI-kontor, tidl. bestyrerbolig, opført 1871
  • B-15, Postkontor, proviantbod, tidl. manufakturfabrik, opført 1853
  • B-16, Bødkerværksted, opført 1852 – bindingsværkshus
  • B-17, Assistentbolig, opført 1927
  • B-19, Butikslager, opført 1949
  • B-23, Udhus til B-29, opført 1923
  • B-25, Mødesal, indflyttet fra Nussuaq, genopført 1920
  • B-28, Postlager, pakhus, tidl. spækhus og provianthus, opført 1861
  • B-29, Pakhus, tidl. butik, opført 1853
  • B-30, Pakhus i tre etager, opført 1928
  • B-32, Postdepot, opført 1921
  • B-33, Lager, tidl. smedje, opført 1852
  • B-34, Møbellager, tidl. spækhus, opført 1860
  • B-110, Skole i 1½ etage, opført 1921/1952
  • B-112, Bolig, opført 1948
  • B-116, Kirke, opført 1934
  • B-117, Præstebolig, opført 1894
  • B-299, Udhus til B-117, opført 1904
  • B-300, Udhus til B-9, opført 1904
  • B-803, Bolig, opført ca. 1925 (tørvemurshus)
  • B-807, Dobbeltbolig, opført ca.1925 (tørvemurshus)

Ved det vestlige næs af Uummannaq-øen ligger et par tomter efter tørvemurshuse og enkelte eskimoiske grave. Disse er omfattet af fredningsloven og må ikke ændres uden Nationalmuseets godkendelse. Endvidere skal området omkring ”Julemandens Hus” bevares uændret inden for en radius af 100 m.

På Uummannaq Museum, der er indrettet i byens gamle sygehus, kan man få et indblik i egnens historie, herunder den omfattende polarforskning, med fokus på Alfred Wegeners ekspedition. Her er også en mindestue for Edward Kruse samt kopier af dragterne fra Qilakitsoq-mumierne, fangstredskaber, kajak og umiaq (konebåd).

Der er et ældre forsamlingshus i byen plus forskellige kultur- og fritidstilbud, herunder kommunal fritidsundervisning. Uummannaq har desuden to fodboldklubber, legepladser og en fodboldbane nord for byen. Idrætshallen ligger centralt i byen og indeholder bl.a. et forsamlingslokale, indkvartering og et cafeteria. Der er mulighed for at dyrke håndbold, badminton og flere andre indendørs sportsgrene. Endelig kan der køres i hundeslæde i perioden februar til maj. Langs kysten ligger flere arealer til hundeslæde- og maritime aktiviteter.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017