Siorapaluk

Siorapaluk er også kendt som Hiurapaluk. Navnet betyder ”lille sand", hvilket stammer fra den smalle sandstrand foran bygden. Siorapaluk er den nordligste bygd i Grønland og et af verdens nordligste bosteder. Bygden ligger på den nordlige side af Robertson Fjorden, der skærer sig ind i Hayes Halvøen. Området gik tidligere under betegnelsen Avangnardlȋt: dem, der bor nærmest nordenvinden. Fra bygden er der ca. 50 km i luftlinje til Qaanaaq og 1362 km til Nordpolen. En stor del af indbyggerne er efterkommere af canadiske inuitter, der flyttede til Siorapaluk ved at rejse over Smith Sund omkring 1880.

Siorapaluk ligger på en sydvendt skråning, der gennemskæres af flere elve. En elv opdeler bygden i to dele: et vestligt boligområde og et østligt område med boliger og centerfunktioner.

Målsætninger for bygden (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Bygdens nuværende serviceniveau og boligudbud søges opretholdt. Yderligere udvikling og omdannelse skal ske inden for det eksisterende planlagte område. Den primære erhvervsudvikling skal ske med fokus på fangst og fiskeri samt indsatser ift. turisme, i samarbejde med Qaanaaq. Derudover bør infrastruktur, affaldshåndtering mm. forbedres for at forbedre den borgernes levestandard.

Befolkning og boliger

Der var 57 indbyggere i bygden pr. 1/2 2013. Indbyggertallet steg markant i starten af 00’erne, og flest indbyggere var der i 2006, med 93 personer. Siden er der blevet knap 40 % færre indbyggere, hvilket primært skyldes fraflytning til Qaanaaq. Sammenlignet med indbyggertallet i 1980 er faldet i indbyggertallet 12 % (65).

Der er i alt 45 husstande med 145 indbyggere i Qaanaaq-områdets tre bygder. Det betyder, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på 3,2 personer, eller noget mere end i Qaanaaq (2,7 personer pr. husstand).

Den 1. januar 2010 var der samt set 119 boliger i de tre bygder . 117 var fritliggende enfamiliehuse, mens 2 boliger ikke var oplyst. Bebyggelsen i bygden består derfor udelukkende af enfamiliehuse. Der er ingen kollegie- eller ældreboliger. Flere af boligerne trænger til at blive saneret eller renoveret.

Indbyggertallet forventes ikke at stige markant i de kommende år, og i planperioden vil der primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering. Bygden har en restrummelighed på 10, hvilket er tilstrækkeligt i planperioden frem til 2026.

Erhverv og havn

Det primære erhverv er fangst, og der er gode muligheder for fangst af fugle (søkonge og polarlomvie), polarræv, polarhare, sæl og hvalros. Men også jagten efter isbjørne har stor betydning. Der er dog ikke et egentligt indhandlings- eller opbevaringssted i Siorapaluk.

Fiskeri er begrænset i bygden, men udover fangst henter indbyggerne indtægter fra fremstilling af husflidsprodukter. Hertil er der arbejdspladser i forbindelse med butik, skole, kommunal virksomhed og i noget omfang turisme.

Der er ingen restrummelighed til erhvervs- og havneformål. 

Beskæftigelsesgraden i de tre bygder, der hører til Qaanaaq under ét er på 30 %, hvilket er en del under middel for kommunen (42 %) og lidt under niveauet i Qaanaaq (34 %) (2010-tal). Antallet af arbejdssøgende er 2 %, hvilket er en del under middel for kommunen (6 %).

Turister kan om sommeren komme på hundeslædeture ud på Robertson Fjorden og der er mulighed for at se arrangementer med traditionel trommedans, demonstration af kajakteknik og korsang.

Infrastruktur og service

Helistoppet ligger nord for bygden og beflyves hele året af Air Greenland. Om vinteren foregår transport også med hundeslæde og snescooter fra Qaanaaq.

I perioden juli-september kan bygden nås med skib, alt efter isforholdene og vejrsituationen, og bygden anløbes af et forsyningsskib 1 gang om året. Der er ingen havn i Siorapaluk, så lastning/losning af forsyningsskibe foregår på stranden.

Der er ikke et vejnet i bygden, men (køre)spor og stier.

Elforsyning sker fra bygdens elværk, mens opvarmning sker med petroleumsovne eller oliefyr. Der er ingen vandforsyning. I sommerperioden hentes vandet fra elvene, mens der om vinteren anvendes issmeltning. Bygden er ikke kloakeret, og gråt spildevand udledes til terræn. Dagrenovation indsamles og deponeres på lossepladsen øst for byen, hvor det afbrændes jævnligt. Den manglende vejforbindelse hertil gør dog renovation problematisk. Der er ingen organiseret natrenovation og et generelt problem i forbindelse med renhold.

TELE Greenland varetager bygdens telekommunikation via en telemast. Herudover er der satellitbaseret radio og tv.

Bygdens butik med tilhørende lager har til huse i samme bygning som posthuset. Siorapaluk har endvidere et bygdekontor, en sygeplejestation og et servicehus, der også fungerer som mødesal, fælles bad, skindbehandling og vaskeri. Der har tidligere været børnepasning i servicehuset, men på nuværende tidspunkt er der ikke et organiseret pasningstilbud i bygden.

Der er ingen officielle overnatningsmuligheder i bygden, men mulighed for privat overnatning eller overnatning i telt.

Uddannelse

Bygdens skole, Evap Atuarfia, er opført i 2006 og deler bygning med kapellet og et lille bibliotek. Skolen, hvor eleverne gå fra 1.-7. klasse, har ca. 7 elever.

Kultur og fritid

Der er et forsamlingshus og et skolekapel i bygden, ligesom der er klublignende aktiviteter på skolen.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017