Qasigiannguit

Qasigiannguit – ”små spraglede sæler” – er Grønlands næstældste by og den fjerdestørste i Qaasuitsup Kommunia. Byen var tidligere hovedby og administrativt center i den tidligere Qasigiannguit Kommune. Fra Qasigiannguit der ca. 65 km til Aasiaat, under 60 km til Ilulissat og ca. 35 km til indlandsisen. Byen har efter kommunesammenlægningen ingen tilknyttede bygder.

Byen ligger på en halvø inderst i Diskobugten, hvor en vig – Havnebugten – skærer sig ind i landet. Byen ligger på den nordlige side af bugten i tilknytning til en række mindre øer samt omgivet af stejle fjeldskråninger mod nord og syd samt det grønne dalstrøg – Sletten – mod øst. Fra fjeldene er der udsigt over byen, Ilulissat Isfjord, Diskoøen, og indlandets bjerge.

Quilik (Spækholmen), der er en af de omgivende øer, er forbundet med land via en dæmning. Her ligger det ene af byens to havneanlæg samt et erhvervsområde. Byens ældste bebyggelse og jollehavn ligger længere inde i vigen. I mellem de to bydele ligger bymidten, opført i 1960’erne, med butikker, kirke, sygehus og andre centrale institutioner samt etageboliger. Syd for bymidten ligger boligområdet Quikoq og mod nord og nordøst nyere erhvervs- og boligområder. Byen har bevaret den oprindelige intime stemning, hvor bymiljøet er sammensat og farverigt med åbne pladser, og hvor alle funktioner og faciliteter ligger inden for gåafstand. Samtidig bærer byens forsyning og infrastruktur præg af, at store dele er etableret gennem flere årtier med vækst.

På grund af de gode fangstbetingelser har der været bopladser i egnen i lang tid. Allerede for 4.500 år siden slog de første mennesker sig ned på øen Qeqertasussuk, ca. 30 km sydvest for Qasigiannguit, hvor en boplads fra Saqqaqkulturen er udgravet. Qasigiannguit blev grundlagt som handelskoloni i sommeren 1734 af den danske købmand Jacob Severin og opkaldt Christianshåb efter Christian VI. Kolonien lå oprindeligt ved Bryghusbugten (Illukut), syd for Havnevigen, men blev i 1763 flyttet til den nuværende lokalitet, hvor der er bedre vindforhold. Ruinerne af den gamle koloni findes endnu.

Med udviklingen af rejefiskeriet i 1950’erne og 1960’erne voksede byen voldsomt, og indbyggertallet steg fra 300 til 1.400. Befolkningstallet toppede i begyndelsen af 1980’erne med ca. 1.800 indbyggere. Da rejefabrikken lukkede i 1999, begyndte en nedgangsperiode, men efter genåbning af fiskefabrikken, med øget fiskeri og åbningen af en ny efterskole, er der igen tegn på fremgang i Qasigiannguit.

Målsætninger for byen (fokusområder, udviklingsmål mv.)

For Qasigiannguit er målsætningen først og fremmest at skabe nye muligheder for erhvervsområdet. Det drejer sig ikke blot om at videreudvikle den eksisterende fiskeproduktion til større grad af forædling, men også eventuelle råstofaktiviteter og især turismen, der allerede i dag spiller en stor rolle på grund af byens smukke beliggenhed og karakteristiske udtryk. Men denne udvikling kræver en forbedring af såvel arealerne til aktiviteterne og kulturlivet som basale krav for infrastruktur og forsyning. Dertil bør potentialet indenfor vandkraft snart indfries, til gavn for både miljøet, erhvervslivet og byens borgere.

Endelig skal Qasigiannguit fortsat udvikles og styrkes som uddannelsesby.

Kommunens overordnede visioner og målsætninger er styringsredskab for den fysiske udvikling, i sammenhæng med borgernes egne ønsker. Derfor kommer det konkret til udtryk i kommunens byer og bygder på forskellig vis, hvilket kan ses her: indsatsomraader_qasigiannguit.pdf (54.4 KB)

Befolkning og boliger

Der var 1.171 indbyggere i Qasigiannguit pr. 1/2 2013 svarende til knapt 7 % af kommunens indbyggere, men indbyggertallet har generelt været faldende siden 1980’erne. I 1980 var der således 1.771 indbyggere i byen, men herefter faldt tallet frem til 1.124 indbyggere i 2008. Siden 2008 er tallet igen steget - med 4 %.

Befolkningens aldersfordeling i byen ligner meget den generelle for Grønland. Der er dog næsten dobbelt så mange i aldersgruppen 35-44 år, mens der er lidt færre i alle de øvrige aldersgrupper.

Der er 453 husstande i Qasigiannguit, dvs. at der gennemsnitligt bor 2,6 personer i hver husstand. Den 1. januar 2010 var der 586 boliger i Qasigiannguit by. 37 % var enfamiliehuse (217), 16 % rækkehuse (96) og knap 47 % etageboliger (273). Heraf var ingen af boligerne kollegieværelser, mens 23 boliger ligger i alderdomshjemmet.

Eftersom byen har oplevet stagnation de seneste år er boligsituationen rimelig, men der er fortsat behov for løbende renovering og sanering. Der er restrummelighed i et par af de eksisterende boligområder og der er udlagt to helt nye boligområder nordligst i byen. På nuværende tidspunkt vurderes restrummeligheden at være svarende til ca. 200 nye boliger.

Erhverv

Fiskeri og fangst er det primære erhverv i Qasigiannguit. I området omkring byen jages bl.a. sæler, moskusokser og hvaler. Byen har gennem tiderne været mest kendt for sit rejefiskeri, men efter Royal Greenland overtog den tidligere rejefabrik i år 2000 har produktionen skiftet fokus mod bl.a. hellefisk, rogn, fileter, krabber mv. Fabrikken er en af de største arbejdspladser i Grønland, med ca. 130 medarbejdere.

Erhvervsområderne i Qasigiannguit ligger forholdsvist spredt. Råstofområderne, hvor der også kan placeres miljøbelastende virksomheder, er planlagt nordligt i byen eller på Sletten. Herudover er der en række områder, hvor der kan indpasses fremstillingserhverv, mindre industrivirksomheder, entreprenør- og håndværksvirksomheder samt havnefunktioner og havnerelaterede erhverv. Beskæftigelsen her tæller dog kun få fastansatte sammenlignet med fiskerierhvervet. Der vurderes generelt at være god rummelighed i de udlagte erhvervsområder.

Qasigiannguit er udpeget som supplerende forsyningsbase for tilladelsesblokkene i Disko Vest med to tilhørende erhvervsområder, dels på Quilik (Spækholmen) og dels mellem Havnebugten og heliporten. Områderne er udlagt til erhverv, oplag og havneformål og udgøre i alt et areal på 22,8 ha. Som supplerende forsyningsbase vil Qasigiannguit skulle indgå i en arbejdsdeling med en anden by, f.eks. Aasiaat, og der vil således ikke blive behov for nye arealer til f.eks. boliger. Udvikling af råstofområdet skal dog ske i sammenhæng med byens andre erhvervspotentialer.

Der var 597 arbejdspladser i Qasigiannguit i 2010. De to største brancher i forhold til antallet af arbejdspladser var offentlig administration og service med 36,5 % (218) og handel og reparationsvirksomhed med 35,5 % (212). Transportsektoren beskæftigede 48 personer, mens 53 personer arbejdede i ”øvrige brancher”. Beskæftigelsesgraden (45 %) er over middel for kommunen (42 %), mens antallet af arbejdssøgende (5 %) ligger lidt under middel for kommunen som helhed (6 %).

Den lokale turisme har afsæt i områdets naturgivne attraktioner og områdets særegne varme klima. Terrænet er f.eks velegnet til korte og længere vandreture i fjeldene eller ind til randen af indlandsisen, Bings Hule, Eqalunnguit/Strømstedet eller Qaqqarsuaq, Flere af ruterne er markeret, blandt andet en nordgående rute til bygden Ilimanaq. Om sommeren tilbydes udflugter med båd til flere destinationer eller hvalsafari, . Om vinteren kan turister komme på ture med hundeslæde eller tage på isfiskeri. Det lokale museum har også en vigtig rolle i forhold til turisme blandt andet med ”Projekt Levende Boplads”, og ikke mindst ligger Hotel Disko Bay tæt ved havnen. Byen har i de seneste år gentagne gange modtaget krydstogtsskibe.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 47.000 m² til erhvervs- og havneformål.

Infrastruktur og tekniske anlæg

Byen har flere anlagte veje, stier og trapper. Vejnettet består af fire primærveje, hvor af tre går ud fra bymidten og den fjerde fører til dumpen. Byens andre veje har sekundær betydning. Om vinteren anvendes også en række vinterveje inden for byområdet samt slædeveje nord og syd om byen. Flere af vejene trænger til vedligehold.

I sommersæsonen kan transport til Qasigiannguit ske med båd. Turen med skib fra Ilulissat tager 3-4 timer (med hurtigbåd 1½ time). Dertil anvendes private motorbåde, ligesom vintertransport lokalt i området også foregår med hundeslæde, snescooter eller på ski.

Qasigiannguit's flyveplads er anlagt som heliport, uden hangarplads. Det tager ca. 15 minutter at flyve hertil fra Ilulissat. Der flyves også til Aasiaat og Qeqertarsuaq. Det er vedtaget i Kommunalbestyrelsen, at der skal anlægges en landingsbane for fastvingede fly i Qasigiannguit. Den endelige placering, indretning og udformning, samt vejforbindelse skal afklares i mere detaljerede undersøgelser i samarbejde med Naalakkersuisut og Mittarfeqarfiit. Etablering og finansiering af lufthavne er som udgangspunkt et selvstyreanliggende. Lufthavne ejes og drives af Mittarfeqarfiit.

Havnen i Qasigiannguit består af to kajanlæg. På Quilik (Spækholmen) er en trafikhavn med en dybde på over 8 m. Her er en 40 m atlantkaj og en skonnertkaj på 55 m. Ved kolonibyen og den tidligere fabrik er en 75 m kutterkaj dybde 3-4 meter. Dertil findes tre kommunalt ejede pontonbroer, der anvendes af mindre både. Havnearealerne omfatter et areal på ca. 14.000 m2 (1,4 ha), hvoraf kun en del er bebygget. Byen besejles med feederskibe, og passagertransport sker med Disko Line i sommerperioden, hvor der er daglige afgange til Ilulissat eller Aasiaat. Qasigiannguit kan besejles regelmæssigt i perioden juni til december, men i perioden januar til maj er havnen som regel lukket af is.

Nukissiorfiit forsyner Qasigiannguit med el, vand og varme. Elproduktion sker med dieselgeneratorer og varmeforsyningen fra oliefyr. Der har dog meget længe været planer om at opføre et vandkraftværk ved ´Kuussuup Tasia til forsyning af byen. Vandforsyning sker ved indvinding fra Qorlortup Tasia (Sø 6), hvor byen forsynes via et net af elfrostsikrede, præisolerede ledninger samt vandtankvogne og taphuse. Indvindingsmulighederne i Qasigiannguit er nogle af de bedste i Grønland.

Der er etableret et kloaksystem, der omfatter bymidten svarende til ca. 45 % af boligerne. Natrenovation af de resterende boliger sker via tømning af spande, der køres til tipning i havet. Enkelte husstande har slamtanke. Gråt spildevand udledes til terræn eller grøfter. Dagrenovation sker via indsamling og deponering på dumpen, mens miljøfarligt affald sendes til Danmark.

Telekommunikation varetages af TELE Greenland.

Service og offentlige funktioner

I bymidten ligger kommunekontoret, politistationen, biblioteket, Tele Posten, Pilersuisoq, flere butikker og kiosker, grillbar samt Disko Bay Hotel (i retning mod havnen), der har 14 værelser og tilhørende restaurant. Dertil er der mulighed for overnatning ved private. Byen har også et sygehus med status som sundhedscenter samt en tandklinik. Byens plejehjem har plads til ca. 20 beboere. Endelig har Qasigiannguit flere daginstitutioner - både børnehaver og vuggestuer.

Der er kun begrænset restrummelighed i selve bymidten, men i den nyere centerdannelse omkring idrætshallen og erhvervsuddannelserne ved Poul Hansensvej er der god rummelighed. Hertil kommer rummeligheden i de udlagt byudviklingsområder – et lokalcenterområde og boligområder – i den nordlige del af byen.

Uddannelse

Skolen hedder Juunarsip Atuarfia og er 2-sporet med ca. 162 elever i 1.-10. klasse. For 1. og 2. klasse er der en skolefritidsordning før og efter skoletid plus en klub for skolebørn på alle klassetrin. Der er et skolebibliotek i lokalefællesskab med byens bibliotek.

Qasigiannguit har også en lokal erhvervsskole med plads til 36 elever (Piareersarfik). I 2009 blev efterskole Villads Villadsen åbnet, med plads til 80 elever mellem 16 og 18 år. Efterskolen oplever god succes, bl.a. ved at ca. 70 % af skolens elever går i gang med en ungdomsuddannelse efter at have været på skolen. Fremtidig udbygning med uddannelsesinstitutioner, kollegier mm. skal placeres i centerområdet ved Poul Hansensvej.

Kultur og fritid

Den ældste bydel, herunder kolonibyen, er udpeget som bevaringsområde. I området gælder bl.a., at de ældre GTO-typehuse skal bevares i deres nuværende form. Dertil udpeges arkitektoniske værdier i Sygehuset med det sammenbyggede etagebyggeri. Følgende bevaringsværdige bygninger er udpeget i Qasigiannguit: ”Poul Egedes hus” (B-3) opført i 1752, tjenestebolig (B-8) opført i 1940’erne, tømrerværksted (B-18) opført i 1940’erne, er nedrevet med B60 i 2003, den gamle kirke (B-50) opført i 1889, det tidligere menighedshus (B-257) opført og flyttet i perioden 1920-1940, selvbyggerhus (B-181) opført 1917 og tjenestebolig (B-2) opført 1932.

Byen har endvidere en fredet bygning - butikken (B-4) - opført i 1734. Bygningen er landets ældste stokværkshus, opført efter norsk byggeskik, og er samtidig Grønlands ældste træhus. Bygningen ejes af kommunen og anvendes som museum - Qasigiannguit Katersugaasiviat.

Museet – i B4 - blev åbnet i 1984. Museet har bl.a. udstillinger om jæger- og fangerkulturen, inuits historie osv. og omfatter også flere af de gamle kolonihuse og en fangerbolig fra 1950’erne. Om sommeren arbejder frivillige og fagfolk sammen i Projekt Levende Boplads, hvor inuits kultur i 1700-tallet levendegøres og formidles.

Byens nye kirke, Paviap Oqaluffia, blev opført i 1968-69 og ligger i den centrale bymidte, ligesom forsamlingshuset. I byen er der også et missionshus, diverse foreninger og fritidstilbud. Der er et aktivt musik- og sportsliv i byen og idrætshallen, Qasigiannguani Timersortarfik, er omdrejningspunktet for byens idræts- og ungdomsliv. Endelig er der en fodboldbane på Sletten, som med fordel kan rykkes til den nordvestlige del af byen.

I området omkring Qasigiannguit er der rige muligheder for rekreative aktiviteter, så som skisport – både langrend og alpin – i skisportsområdet Qeqertalik, slalombakkerne ved Qaqqarsuaq eller langrendsløjpen til Eqalunnguit/Strømstedet. I området er der som nævnt også gode muligheder for snescooter- og slædekørsel, fangst og fiskeri.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017