Kangerluk

Kangerluk (Diskofjord) er den eneste tilbageværende bygd på Diskoøen. Den ligger ca. 35 km nordvest for Qeqertarsuaq – lidt afsides - inde i det største fjordsystem på Diskoøen og har sit navn derfra. Oprindeligt hed bygden Kangerluarssuk efter den fjordarm, hvor bygden ligger. Bygden har været bosted mere eller mindre siden starten af 1800-tallet.

Målsætninger for bygden (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Kangerluks serviceniveau og boligudbud søges  tilpasset bygdens udvikling. Bygden har eventuelt erhvervspotentiale indenfor forsøgslandbrug, samt som turistmål i sammenhæng med Qeqertarsuaq. Eksisterende boliger og lokaler kan med fordel indtænkes i fælles kulturelle og fritidsformål.

Befolkning og boliger

Indbyggertallet har varieret kraftig igennem de sidste 200 år, og bygden har i perioder været ubeboet. Kangerluk havde 34 indbyggere pr. 1/2 2013. I 1980 boede 71 personer i bygden, men siden årtusindskiftet er indbyggertallet faldet kraftigt – et fald på 17 % siden 2008.

I 2010 var der 30 boliger i bygden. 90 % var enfamiliehuse (27) og 10 % rækkehuse (3). I bygden er der 13 husstande og den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således på 2,6 personer, lidt mere end i Qeqertarsuaq (2,5). En stor del af byens boliger står således tomme.

Indbyggertallet forventes ikke at stige markant i de kommende år, og i planperioden vil der primært være behov for renovering og sanering samt evt. erstatningsbyggeri. Bygden har en restrummelighed på 20 boliger, hvilket er tilstrækkeligt i planperioden frem til 2026.

Erhverv og havn

Hovederhvervet i Kangerluk er fangst og fiskeri. Bygden har en fabrik, hvor der indhandles Uvak (fjordtorsk) og sælskind.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca.13.000 m²  til erhvervs- og havneformål.

Beskæftigelsesgraden i Kangerluk var i 2010 på 52 %, hvilket ligger noget over gennemsnittet i kommunen (42 %) og Qeqertarsuaq (37 %). Antallet af arbejdssøgende var 0 % på samme tidspunkt. I bygden er der arbejdspladser i tilknytning til fangst, fiskeri, diverse kommunale funktioner, butikken og skolen.

Turister kan besøge bygden via søvejen eller som destination på en vandre- eller hundeslædetur.

Infrastruktur og service

Der er ingen anlagte veje, men flere kørespor i bygden. De primære transportmidler om vinteren er hundeslæde og snescooter, men om sommeren kan der sejles til og fra bygden, der dog ikke har et egentligt havneanlæg. Langt den største transport af personer, fangst m.m. sker med joller og motorbåde.

Kangerluk har sit eget elværk, hvortil de fleste af bygdens huse er tilsluttet. Vandforsyningen er baseret på en grundvandsboring. Opvarmning sker med petroleumsovn eller oliefyr. Der er ingen kloakering og gråt spildevand udledes til terræn. Dag- og natrenovation indsamles og køres på lossepladsen, hvorefter det bl.a. udledes i havet. Der er ingen modtageplads for miljøfarligt affald bortset fra spildolie fra Nukissiorifiit.

Bygdens servicefunktioner omfatter bl.a. posthus, butik og bygdekontor. Herudover er der et servicehus og sygeplejestation, der er indrettet i samme bygning. Der er ingen organiseret børnepasning i bygden.

Uddannelse

Bygdens cirka 5 børn bliver undervist i en bygning kaldet Aalunnguup Atuarfia, der fungerer som skole til og med 8. klassetrin. Derefter må eleverne fortsætte skolegangen i Qeqertarsuaq. På skolen er der også bibliotek.

Kultur og fritid

Der er ikke udpeget bevaringsværdige bygninger eller områder i bygden. Bygdens kirkefunktion ligger som en integreret del af skolen.

Kangerluk har ikke et decideret forsamlingshus, men skolens lokaler anvendes til forskellige fritidsaktiviteter, ligesom kommunens tømrerværksted anvendes til fester o.l..

Kunstmaleren Jacob Danielsen (1888-1938) blev født og voksede op i bygden, og mange af hans tegninger beretter om oplevelser og livets gang i Kangerluk. En del af hans originale tegninger er udstillet på museet i Qeqertarsuaq.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017