Ilimanaq

Ilimanaq, der er den tredjestørste af de bygder der er tilknyttet Ilulissat, ligger ca. 15 km syd for Ilulissat Isfjord. Ilimanaq betyder "forventningspladsen". Bygden er en af de ældste i Grønland og er grundlagt som først missionsstation omkring 1741 og siden hvalfangerstation under navnet Claushavn, opkaldt efter en hollandsk hvalfanger, der huserede i Diskobugten i første halvdel af 1700-tallet.

Ilimanaq er bl.a. udgangspunkt for vandreture til Qasigiannguit og til UNESCO verdensarvsområdets sydlige del, samt bådture til isfjorden, ligesom det er ud-flugtsmål for turister, der gerne vil opleve den autentiske grønlandske kultur.

Målsætninger for bygden (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Det nuværende serviceniveau og boligudbud i Ilimanaq skal som minimum søges opretholdt. Det eksisterende fiskeri og produktion skal styrkes, ligesom man ønsker at styrke turismeerhvervet i samarbejde med borgerne – bl.a. ved at muliggøre etablering af nye turisthytter samt ved at sikre bygdens kulturarvsværdier gennem bygningsfredning og udpegningen af et nyt bevaringsområde. Boligforholdene, fællesfaciliteter og affaldshåndtering skal forbedres for at undgå fraflytning og forskønne området. Dertil er der behov for udlæg til fritidsanlæg, fx fodboldbane i tilknytning til skolen og anvendelse af søen.

Befolkning og boliger

Befolkningstallet i Ilimanaq er næsten halveret siden 1980 hvor der boede 99 indbyggere i bygden og bygden fortsat i tilbagegang med kun 57 indbyggere i 2013. Med en styrket turismeindsats forventes der som minimum en stagnation i befolkningstallet. På det grundlag vil der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering, både i form af ældrevenlige boliger og familieboliger.

Boligerne består udelukkende af fritliggende huse i 1-1½ etage og er domineret enfamiliehuse. Mange af husene trænger til istandsættelse og en del står tomme.

I kommuneplanen er der en restrummelighed til ca. 15 boliger i Ilimanaq.

Erhverv og havn

Bygdens bærende erhverv er fiskeri og fangst. Fisken landes i havnen mod syd, men hovedindhandlingen sker i Ilulissat. Havnen har ikke et egentligt produktionsanlæg. Fiskerierhvervet har gennem længere tid påpeget, at havnens anløbsforhold er problematiske. Derfor er der nu åbnet mulighed for en udvidelse af kajanlægget.

Foruden jagt og fiskeri er turisme en vigtig indtægtskilde - herunder hytteudlejning, overnatning og bespisning i private hjem, bådture samt som forsyningsbase for vandreturister. Fra bygden er der vandreruter til Kangia såvel som til Qasigiannguit. Som det primære led i udviklingen af turisterhvervet er der udlagt en række nye hytteområder.

Endelig er der arbejdspladser relateret til håndværksvirksomhed, serviceerhverv, byens butik, skolen samt til kommunens forskellige bygdeanlæg og kontorer. Siden 2010 har der samlet set været en lille tilbagegang i beskæftigelsen i Ilulissats bygder.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 3.000 m² til erhvervs- og havneformål. 

Infrastruktur og service

Bygden betjenes af helistop uden ventefaciliteter, der er placeret mod nordøst. Det er også her slædesporet ligger.

Vejstrukturen er bygget op omkring en nord-syd gående vej fra havnen i syd til helistoppet, kirken og dumpen i nord. Herfra er der stikveje til skolen og det østlige boligområde samt rundt i bygdens centrale del. Vejene har i langt overvejende grad karakter af stier og er kun sporadisk udført med befæstelse. I forbindelse med et øget satsning på turisme skal der ske forbedring samt udvidelse af det eksisterende vejnet.

Bygden el-forsynes fra et dieseldrevet elværk, mens vandforsyningen er baseret på overfladevand via ledninger og taphuse. Søen er omfattet af vandspærrezone. Driften varetages af Nukissiorfiit. Der er et ønske om nye faciliteter til vandforsyningen. Bygdens boliger varmeforsynes ved selvstændige oliefyr. Der er ikke kloakering. Affald deponeres på dumpen nord for bygden (yderst på næsset), hvor også natrenovation bortskaffes. I forbindelse med etableringen af nye turisthytter er det relevant at flytte dumpen til en alternativ placering, hvor der ligeledes på sigt er mulighed for at etablere ny modtagelsesplads med kildesortering af affald.

Telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S.

Uddannelse

I bygden er der en folkeskole (Lars Hansenip Atuarfia) med ca. 10 elever, sygeplejestation, Servicehus med tilhørende vaskeri, værksted og idrætsfaciliteter samt en KNI-butik. Der er ingen institution eller plejehjem. Børnepasning sker som dagplejeordning.

Kultur og fritid

Ilimanaq har nogle af kolonitidens ældste bygninger, hvoraf nogle er nyrenoverede og ibrugtaget til bl.a. turistformål.

Kirken (B-810), der er opført 1908, ligger umiddelbart vest for helistoppet, mens kirkegården ligger i bygdens sydøstlige udkant. Udover kirken er følgende bygninger udpeget som bevaringsværdige: Fiskehus (B-804), lager og tidligere kulhus (B-806), lager (B-808), tidl. trankogeri (B-827) samt området omkring de gamle handelsbygninger. Lager fra kolonitiden (B-803) og tidl. kolonibestyrerbolig (B-807) er fredede i henhold til Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder.

Ilimanaq har et forsamlingshus og en boldbane. I fritiden kan man desuden tage på ørredfangst, sejlture og vandre.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017