Ikerasak

Bygden Ikerasak – ”Sundet” – ligger på østkysten af en ø af samme navn i Karajak Fjord, ca. 45 km sydøst for Uummannaq. Bygden er den anden største og sydligst beliggende bygd i Uummannaq-området.

Bygdens struktur er kendetegnet ved et langstrakt erhvervs- og havneområde, der snor sig langs kysten, med bagvedliggende center- og boligområder.

Målsætninger for bygden (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Det nuværende serviceniveau og boligudbud i Ikerasak skal som minimum søges opretholdt. Fiskerierhvervet skal løbende styrkes og sikres udvidelsesmuligheder. Boligområdernes størrelse bør tilpasses den reelle udvikling. Bygdens størrelse gør, at boligstandarden løbende bør vedligeholdes og forbedres, samt tilpasses ældre og tomme boliger (inkl. tørvehuse) skal anvendes aktivt, bl.a. er der behov for værksteder og fælleslokaler. Forhold for børn og unge bør prioriteres højt, bl.a. gennem adskillelse af børnehave og servicehus og gennem rekreative forbedringer rundt om søen.

Befolkning og boliger

Befolkningstallet i Ikerasak steg – med udsving – frem til 2006, hvor der var 279 indbyggere i bygden. Siden er indbyggertallet faldet til 211, hvilket er en tilbagegang på 24 %. Det forventes ikke, der sker en større stigning i indbyggertallet de kommende år og på det grundlag vil der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.

I Uummannaqs bygder er der 509 boliger (2010-tal). I 2013 var der 359 husstande i bygderne under ét, hvor der samlet boede 972 personer. Det svarer til en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,7 personer pr. husstand, hvilket er mere end i Uummannaq by (2,2).

Fremtidig boligudbygning skal ske i forlængelse af de to eksisterende boligområder, men der er også udlagt et nyt boligområde sydligst i bygden, som på sigt kan tages i anvendelse. Der vurderes at være god rummelighed i disse tre områder, svarende til en restrummelighed til ca. 105 boliger.

Boligerne består udelukkende af enfamiliehuse i varierende størrelse. Mange af husene trænger til istandsættelse og en del står tomme.

Erhverv og havn

Bygdens placering giver gode betingelser for fiskeri og fangst året rundt. Der fanges sæl, hellefisk, havkat, rensdyr og moskusokse. Fiskeriet efter hellefisk, der modtages af Royal Greenlands produktionsanlæg, er af voksende betydning. Antallet af medarbejdere på produktionsanlægget svinger mellem 2 og 25 medarbejdere hen over sæsonen. I 2013 er der i flere tilfælde blevet lukket for indhandling til anlægget, da hellefisken ikke kunne transporteres væk med snescooter eller på hundeslæde på grund af usikker vinteris. Om sommeren afhentes fisken af fragtskibe.

Der er to mindre kajanlæg i Ikerasak – en kaj ved fiskefabrikken nordligst i bygden og en skonnertkaj ved bugten midt i bygden. Her er der også en småbådehavn med en pontonbro. Der er flere bugte langs den krogede kyststrækning, hvor joller kan fortøjes og ophales.

Bygdens arbejdspladser er relateret til service, butikker, skole, dagplejen, vaskeri, alderdomshjem, forsyning samt til kommunens forskellige aktiviteter og turisterhvervet. I 2010 var beskæftigelsesgraden i Uummannaqs bygder på 44 %, hvilket er 2 % under niveauet i Uummannaq by, men 2 % over gennemsnittet i Qaasuitsup Kommune. 5 % af arbejdsstyrken var ledig, hvilket ligger under niveauet for Uummannaq by og kommunen som helhed, hvor tallet var 6 %.
I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 3.000 m² til erhvervs- og havneformål. 

Infrastruktur og service

Der er et helistop i den sydlige del af bygden. Øvrig transport foregår primært med joller og mindre både. Om vinteren anvendes hundeslæde eller snescooter via slædesporet mod øst.

Der er ikke anlagt veje med fast belægning, og vejstrukturen består af et nord-syd gående kørespor fra havnen og boligområdet i nord til helistop og dump i syd. Herfra er der mindre stikveje til skole, boliger og rundt om søen. Flere af vejene har karakter af stier.

Den tekniske forsyning varetages af Nukissiorfiit. Bygden har et elværk og tankanlæg, der ligger ud til kysten ca. midt i bygden. Vandforsyning sker via en helårsvandledning fra en sø nord for bygden til flere tapsteder. Bygdens boliger opvarmes med private oliefyr. Der er ikke kloakering, og natrenovation tømmes via natrenovationsrampe til havet fra indsamlingstønder. Dagrenovation samt jernskrot deponeres på dumpen sydligst på øen.

Telekommunikation varetages af TELE Greenland A/S.

Servicefunktionerne omfatter sygeplejestation, kommunekontor og en butik. Der er ingen børneinstitution, men dagplejeordning i dagplejecentret "Meeqqat", der er placeret i sammenhæng med  servicehus med fællesværksted.

Uddannelse

Ikerasaks folkeskole (Atuarfik Ole Løvstrøm) har ca. 36 elever fra 1.-9. klasse.

Kultur og fritid

Kirken er opført som et skolekapel i 1936, men indrettet som kirke i 1980. Den gamle kirkegård ligger ved siden af skolen, mens en nyere kirkegård er placeret en halv kilometer syd for bygden, ud mod kysten.

Følgende bygninger er udpeget som bevaringsværdige: (B-49) kontor fra 1854, (B-57/55) sammenbyggede lagerbygninger fra 1850/1898, (B-60) handelsforvalterbolig fra 1909, (B-120) kirke fra 1937. Sammen med de nyere pakhuse (B-54) fra 1941 og (B-56) fra 1945 udgør de bevaringsværdige bygninger et samlet bevaringsværdigt bygningsmiljø. Tørvemurshuset (B-890), der ligger tæt på kirken, foreslås udpeget som bevaringsværdigt.

I bygden er der et forsamlingshus, der danner ramme om en del af kultur- og fritidslivet. Der er endvidere fodboldbane på et areal ved siden af skolen. Om vinteren anvendes den lille sø i bygdens nordlige del til boldspil. Derudover findes der en række foreninger i bygden, der arrangerer forskellige aktiviteter, ligesom der er rig mulighed for at tage på udflugter i området eller fiske.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017