Iginniarfik

Iginniarfik ligger ca. 40 km syd for Kangaatsiaq og ca. 15 kilometer øst for Ikerasaarsuk, på sydsiden af halvøen Alanngorsua. Bygden blev anlagt som udsted ca. 1850 og kendetegnet ved i forholdsvist mildt klima.

Bygden ligger ved en lille vig og har vand til to sider. Den ældste del af bygden ligger i en lavning i landskabet, med et stejlt fjeldparti på nordsiden.

Målsætninger for bygden (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Iginniarfiks serviceniveau og boligudbud søges tilpasset bygdens udvikling. Erhvervsudviklingen skal især støttes gennem tilstrækkelige områder til fiskerne og produktionsanlæg. Stadig bør adgangs- og stiforhold forbedres, ligesom affaldshåndteringen skal ordnes.

Befolkning og boliger

Pr. 1.2.2013 boede der 82 personer i Iginniarfik. Bygden oplevede en kraftig vækst i 1990’erne, men siden 2005 har befolkningstallet været stærkt faldende (18 %). Der er mange i aldersgruppen 5-19 år, men meget få over 65 år.

Da befolkningstallet ikke forventes at stige markant, vil der i planperioden primært være behov for erstatningsbyggeri i forbindelse med sanering.

Der er i alt 213 husstande i de bygder, der hører til Kangaatsiaq, og bebyggelsen i Iginniarfik består primært af fritliggende enfamiliehuse. Der er ingen ældreboliger i bygden.

Bygdens to boligområder er stort set ubebyggede og kan reduceres i fremtidig planlægning. Restrummeligheden på ca. 20 boliger vurderes rigeligt at kunne dække be-hovet i planperioden frem til 2026.

Erhverv og havn

Indbyggerne ernærer sig hovedsageligt af fangst og fiskeri, og bygden har ingen fiskefabrik/produktionsanlæg er der arbejdspladser i tilknytning til offentlige aktiviteter, skole og service.

Beskæftigelsesgraden i de fire bygder, der hører til Kangaatsiaq, er 30 % under ét – altså noget under middel ift. kommunegennemsnittet (42 %), mens antallet af arbejdssøgende (11 %) er noget over middel (6 %). Der findes ikke tal, der belyser arbejdsstyrkens fordeling på brancher.

Havnen består af et moleanlæg.

Der er ingen restrummelighed til erhverv i kommuneplanen.

Infrastruktur og service

Der er et helistop i bygden, som Air Greenland beflyver om vinteren og i foråret. Fra maj til oktober er der passager- og fragtsejlads med skib til og fra Aasiaat og Kangaatsiaq, moleanlæg anvendes til gods passagerer. Bygden har et meget begrænset net af ubefæstede vejforbindelser.

Vandforsyning sker ved is- og vandafhentningsordning fra en sø syd for bygden. Der er desuden et elværk i bygden, for hvilket der er planer om en udbygning af el-ledningsnettet. Der er ingen kloakering. Dag- og natrenovation deponeres på dumpen sammen med kemisk affald og metal.

Telekommunikation varetages af TELE Greenland.

Bygdens servicefunktioner omfatter bl.a. en lille butik og et bygdekontor (B-710). I samme bygning som skolen er der indrettet sygeplejestation og skolekapel. Børnepasning foregår via dagplejeordninger.

Uddannelse

Skolen – Atuarfik Iginniarfik – har ca. 22 elever fra 1. til 9. klasse.

Kultur og fritid

Den gamle skole (B-53) anvendes som bygdens forsamlingshus. Herudover er der fodboldbane på et fladt og lavere liggende areal syd for bygden, tæt på helistoppet. Der er ingen udpegede bevaringsværdier eller fredninger i Iginniarfik.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017