Du er her: Forside By- og bygdeplaner Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser

Kommuneplanen omfatter hele kommunens areal: byer, bygder og det åbne land samt den del af indlandsisen, der ligger inden for kommunegrænsen.

Generelle bestemmelser

Kommuneplanen fastlægger følgende ”generelle bestemmelser”, som gælder for hele kommunen, dvs. alle delområder i hele Qaasuitsup Kommunia. De generelle bestemmelser supplerer de overordnede bestemmelser for de enkelte delområder. De generelle bestemmelser er bindende for kommunalbestyrelsens planlægning og administration af arealanvendelsen, medmindre andet er fastsat i en delområdeplan.

Kommuneplanen skal fastlægge overordnede bestemmelser for alle delområder i kommunen og detaljerede kommuneplanbestemmelser, der udstikker rammerne for de fysiske aktiviteter og den efterfølgende planlægning med detaljerede bestemmelser:

  • Der fastlægges med udgangspunkt i Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse en række generelle overordnede bestemmelser.
  • De overordnede bestemmelser for de enkelte delområder indgår i hovedstrukturen. 
  • De detaljerede bestemmelser må ikke være i strid med de overordnede bestemmelser.

De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne. Målet med at have sådanne bestemmelser er at give borgerne grundlæggende ensartede basisbestemmelser med ensartede vilkår i alle byer, bygder og det åbne land. De generelle bestemmelser giver fælles retningslinjer for den konkrete planlægning og arealadministration i alle byer, bygder og det åbne land. For hvert delområde i by, bygd og det åbne land gælder desuden specifikke overordnede bestemmelser, der er tilpasset i forhold til de lokale forhold og behov og i mange tilfælde suppleret med særlige bestemmelser for bevaring, ud- og indsigtsforhold, osv.

De detaljerede bestemmelser har til formål at uddybe kommuneplanens overordnede retningslinjer og konkretisere, hvad der må ske indenfor et nærmere afgrænset delområde. Der kan således ikke fastlægges detaljerede bestemmelser for forhold, der strider imod i de overordnede bestemmelser. Der skal udarbejdes detaljerede bestemmelser, inden der kan gives arealtildeling til større eller væsentlige bygge- eller anlægsarbejder og inden nedrivning af større eller væsentlig bebyggelse.

Områdetyper

Afgrænsningen af delområder er fastlagt i henhold til den primære anvendelse. Delområderne i byerne betegnes inden for anvendelseskategorierne A-E, mens delområderne i det åbne land betegnes inden for kategorierne K-O. Anvendelserne er fastlagt som følgende:

A: Boligområder
B: Erhvervs- og havneområder
C: Centerområder
D: Friholdte områder og fritidsanlæg
E: Tekniske anlæg og infrastruktur

K: Hytter, fritidshuse mv.
L: Særlige rekreative områder
M: Dyrehold og jordbrug
N: Tekniske anlæg
O: Friholdte områder

Der er udarbejdet generelle bestemmelser for de enkelte områdetyper samt generelle bestemmelser for forhold, der gælder for alle områdetyper.

Generelle bestemmelser for områdetyper A-E

Afgrænsningen af delområder er fastlagt i henhold til den primære anvendelse.

A: Boligområder

Boligområder omfatter såvel eksisterende som nye boligområder. I hovedstrukturen udlægges arealer til forskellige boligtyper og dertil hørende fællesanlæg som parkering, opholds- og legeareal.

Åben- lav boligbebyggelse

Ved åben-lav boligbebyggelse forstås enfamiliehuse og tofamiliehuse/dobbelthuse i maksimalt 2 etager. Et enfamiliehus omfatter én bolig og et tofamiliehus/dobbelthus omfatter 2 boliger.

I tilknytning til åben-lav boligbebyggelse kan der tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på maksimalt 50 m2 i direkte tilknytning til boligen. 

I nær tilknytning til den enkelte bolig kan der tillades opført garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser o.l. på op til 30 m2 samlet areal, når bygningsreglementets afstandskrav for det pågældende område er overholdt. Der kan maksimalt etableres en terrasse på 50 m² i tilknytning til en bolig, hvoraf de 30 m² kan være overdækket.

Arealtildeling til haver, terrasser, garager, udhuse o.l. kan meddeles såfremt terræn, grænseafstande mht. bygninger og veje, naboers ud- og indsigtsforhold giver mulighed for det.

Tæt - lav boligbebyggelse
Ved tæt-lav boligbebyggelse forstås række-, kæde- og klyngehuse i maksimalt 2 ½ etage.

I tilknytning til tæt-lav boligbebyggelse kan der tildeles areal til en have, åben terrasse o.l. på maksimalt 25 m2 pr. bolig i direkte tilknytning til boligen.

I tilknytning til en bolig i tæt - lav boligbebyggelse kan der tillades opført garager, carporte, udhuse, drivhuse, vinterhaver, overdækkede terrasser o.l. på op til 20 m2 samlet areal, når bygningsreglementets afstandskrav og bestemmelserne i delområdeplanen for det pågældende område er overholdt.

Arealtildeling til haver, terrasser, garager, udhuse o.l. kan meddeles såfremt terræn, grænseafstande mht. bygninger og veje, naboers ud- og indsigtsforhold giver mulighed for det.

Etageboligbebyggelse

Ved etageboligbebyggelse forstås karré-, stok-, blokbebyggelse samt punkthuse i 3 etager eller højere.

Blandet boligområde

Blandede boligområder defineres som et område med en blanding af åben-lav-, tæt-lav- og etageboligbebyggelse.

Haver

Der kan i udlægges arealer til haver, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at det er muligt og foreneligt med områdets udnyttelse i øvrigt, og såfremt det enkelte delområdes samlede rummelighed fastholdes.

Legepladser

Ved etablering af boligbebyggelse, skal der udlægges arealer til legepladser for børn. I en arealtildeling kan der stilles krav om, at legepladserne etableres inden ibrugtagning af boligerne.

Ubebyggede arealer i boligområder

Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles friarealer.
For benyttelse af ubebyggede arealer gælder de til enhver tid gældende regulativer og vedtægter for bådoplag samt katte- og hundehold i Qaasuitsup Kommunia. Bestemmelser omkring opstilling af containere reguleres via arealtildelingen.

Øvrige aktiviteter i boligområder

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i områder til boligformål etableres erhverv, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning og belysning. 
  • Virksomheden må ikke medføre gener for de omkringboende, f.eks. i form af røg- og lugtgener 
  • Virksomheden må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering
  • Virksomheden må ikke hindrer etablering af en børneinstitution i området.

Uanset bestemmelser i ældre lokalplaner og kommuneplantillæg kan der således med udgangspunkt i ovenstående etableres erhverv i boligområder.

I boligområder kan der indpasses friarealer, beboerhuse, fællesbygninger, børneinstitutioner, nærbutik og anlæg til områdets tekniske forsyning.

I boligområder skal det sikres, at adgangsforhold til den enkelte bolig er hensigtsmæssige, bl.a. af hensyn til vandforsyning og afhentning af dagrenovation.

B: Erhvervs- og havneområder

Der skelnes mellem erhvervsområder og erhvervs- og havneområder. Fælles for begge typer B-områder er afhængigheden af direkte adgang til det primære vejnet.

Erhvervsområder

Områder til erhvervsmæssige formål kan anvendes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel og tekniske anlæg.

Erhvervs- og havneområder

Områder til erhvervs- og/eller havnemæssige formål kan anvendes til kontor, entreprenørvirksomhed, lager og pakhus, håndværk, værksted, produktion, transport, industri, oplagsvirksomhed, engroshandel, kaj- og pieranlæg, skibsværft, terminalfunktioner og tekniske anlæg.

Der skal træffes foranstaltninger til begrænsning af eventuelle røg-, støj-, støv- og lugtgener.

I B-områder kan der etableres virksomheder med særlige beliggenhedskrav, herunder særligt forurenende virksomhed (kapitel 5-virksomheder). I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkninger af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaffald.

Endvidere kan der etableres oplag og lignende med containere, udstyr og materialer mv.. men må ikke anvendes til ikke fyldplads, losseplads o.l.

C: Centerområder og områder til fælles formål

Centerområder

I centerområder kan bymæssige funktioner indpasses som butikker, liberale erhverv, (reklamebureauer, IT-virksomheder, advokater, arkitekter, ingeniører, ejendomsmæglere, revisorer og lignende), klinikker (tandlæge, fodterapeut, psykolog og lignende), service, offentlig administration, boliger, hotel, restaurant, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l. Der kan endvidere indpasses ikke-miljøbelastende erhvervstyper som værksteds- og håndværksvirksomhed, lager, transport o.l.

Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse.

Fælles formål

Fælles formål omfatter skole/undervisning, institutioner for børn unge og ældre, kirke, offentlig administration, boliger, kulturelle formål, fritids- og rekreative formål, parkering og nødvendige tekniske anlæg o.l.

Ubebyggede arealer, der ikke er udlagt til andet formål, må kun indrettes og benyttes som fælles offentlige friarealer, og skal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og anvendelse.

D: Friholdte-, rekreative områder og fritidsanlæg

Friholdt område

Ved friholdte områder forstås områder, som friholdes for bebyggelse og som anvendes til rekreative formål – f.eks. bynært naturområde, fælles friareal, grønt område/park, områder til hundehold o.l.

Fritidsanlæg og rekreative områder

Områder til fritidsanlæg omfatter funktioner som f.eks. idrætsanlæg, skisportsanlæg, lystbådehavn, skydebane, teltplads, museums- og udstillingsområde, kirkegård o.l.

De friholdte områder og områder til fritidsanlæg skal friholdes for bebyggelse udover den, der er nødvendig for områdets anvendelse og drift. Dette er ikke til hinder for realisering af de i hovedstrukturen fastlagte veje, stier, ledningsanlæg og tekniske installationer så som tele-, navigations-, tekniske observations- og ledningsanlæg samt mindre anlæg, der er nødvendige for områdernes anvendelse til fiskeri og fangst, samt rekreative formål.

I D-områder kan der endvidere planlægges for hoteller og hyttebyer i forbindelse med rekreative anlæg af turistmæssig interesse, samt infrastrukturanlæg.

Områdernes landskabelige og rekreative værdier skal bevares.

E: Tekniske anlæg og infrastruktur

Områder til tekniske anlæg og infrastruktur er ofte områder, der er omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven eller funktioner med sikkerhedsrisiko for de tilstødende områder. I hvert tilfælde skal der træffes foranstaltninger til forebyggelse af miljøpåvirkning af omgivelserne, herunder spildevand, deponering af olie-, kemikalie- og metalaffald.

Tekniske anlæg

Områderne omfatter større tekniske anlæg som vandværk, dump, natrenovation, tankanlæg til olie, teleanlæg, sprængstofdepot, stenbrud, affaldsforbrændingsanlæg o.l.

I tilknytning til forsyningsanlæg (vandværk, dump, natrenovation mv.) kan der opføres mindre bebyggelse i form af mandskabsskure på op til 20 m2 og med en maksimal kiphøjde på 6 meter, når bygningsreglementets afstandskrav og bestemmelserne i delområdeplanen for det pågældende område er overholdt.

Der kan i delområder, der er udlagt til tekniske formål i form af affaldshåndtering og lignende, indrettes arealer og anlæg til kildesortering og genanvendelse, opføres forbrændingsanlæg og tilknyttede funktioner og bygninger.

Der kan i delområder, der er udlagt til tekniske formål i form af natrenovation, indrettes arealer og anlæg til spildevandshåndtering, rensning og udledning, samt tilknyttede funktioner og bygninger.

Dette skal udmøntes i overensstemmelse med gældende sektorplaner, regulativer o.lign., samt bestemmelserne for det pågældende delområde og gældende regler (arealtildeling, bygningsreglement og anden relevant lovgivning).

Naalakkersuisut kan godkende, at der kan ske indsamling og brydning af sten, grus og lignende til lokalt brug som vej- og byggematerialer efter reglerne i §§ 46 og 47 i Råstofloven. Naalakkersuisut kan fastsætte vilkår ved udnyttelsen. Kommunalbestyrelsen kan give arealtildeling iht. reglerne.

Infrastrukturanlæg

Områderne omfatter større infrastrukturanlæg som lufthavn, heliport, faste havneanlæg, større vejanlæg, tunneller, svævebaner o.l.

Generelle bestemmelser for alle områdetyper

Klausulerede zoner

Klausulerede zoner fastlægges af de relevante myndigheder, enten for at beskytte tekniske anlæg eller for at beskytte drikkevandet.

Bestemmelser i forbindelse med en spærrezone eller sikkerhedszone omkring f.eks. vandindvindingsområder, telemaster, sprængstofmagasiner, tankanlæg, havne, lufthavne, heliporte mv. skal respekteres. Arealer omfattet af disse zoner må ikke bebygges eller anvendes til andre formål, medmindre der er indhentet dispensation hos den ansvarlige myndighed. Nødvendige driftsanlæg er undtaget.

Arealer omfattet af disse zoner må kun bebygges eller anvendes til andre formål med tilladelse fra den ansvarlige myndighed.

Afgrænsningen af hver enkelt zone fremgår af hovedstrukturen og de overordnede bestemmelser for det pågældende delområde.

Yderligere oplysninger om klausulerede zoner kan fås ved henvendelse til Asiaq, og konkrete temaer kan ses på qaasuitsup.nunagis.gl

Anvendelse

Der fastlægges en primær anvendelse for det enkelte delområde. Den fremtidige arealanvendelse skal ske som fastlagt i hovedstrukturen, og for udnyttelsen af de enkelte delområder gælder, at selv om andre anvendelser tillades skal det primære hovedformål fastholdes.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en arealtildeling fastsætte nærmere vilkår og krav for arealers ibrugtagning og anvendelse.

I tilfælde af ændring i anvendelsen af et areal skal der søges om en ny arealtildeling.

Ubebyggede arealer

Arealer i byer og bygder, der ikke skal anvendes til bebyggelse eller anlæg, og ikke er omfattet af en arealtildeling til andet formål administreres som ubebygget areal. Ubebygget areal skal henligge uberørt eller i naturtilstand og ryddeligt, uden anlæg, oplag og affald. Afbrænding af affald må ikke finde sted, og anvendelsen af ubebyggede arealer må ikke være til gene for andre.

Offentlighedens adgang til ubebyggede områder skal sikres.

Arealer, der midlertidigt har været anvendt i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, skal reetableres og henligge i naturtilstand.

Kommunalbestyrelsen kan tillige stille krav om at ubebygget areal gives en udformning, der harmonerer med områdets beliggenhed og fremtræden i byen.

Der kan efter ansøgning meddeles arealtildeling til opsætning af hegn i op til 1,8 meter omkring ubebyggede arealer i tilknytning til erhvervsvirksomheder. Hegn skal udføres i træ eller som trådhegn. Såfremt brugen af et areal skønnes at være til fare eller gene for omgivelserne kan kommunalbestyrelsen stille krav om opsætning af et hegn.

Der kan ved boliger opsættes indhegning om haver/friareal, inden for det tildelte areal, i form af træstakit med en maksimal højde på 1,2 m eller trådhegn med en maksimal højde på 1,8 meter.

Terrænregulering og sokkelhøjder

Nybyggeri skal så vidt muligt tilpasses eksisterende terræn. Terrænændringer må kun foretages i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til en teknisk og økonomisk forsvarlig gennemførelse af byggeriet. Kommunalbestyrelsen kan dog ved nybyggeri stille krav om terrænregulering for at et område kan afvandes. Der må alene indrettes kælderetage, hvor terrænet på en naturlig måde tilsiger det.

Sokler og fundamenter må ikke gives en større højde, end det er nødvendigt for at holde stueetagen fri af terræn. I en delområdeplan kan der fastsættes en max højde for sokkel over terræn.

Synlige træfundamenter og søjlefundamenter skal beklædes i gavl- og facadelinjen samt males. I enkelte tilfælde kan der stilles krav om at betonfundamenter og sokler beklædes som ydervægge, for at bebyggelse opnår et ønsket arkitektonisk udtryk.

Vejudlæg og vejbyggelinjer

Nye områder skal tilsluttes vejnettet og sikres en tilfredsstillende vejadgang. Vejnettet er inddelt i fire kategorier:

  • Primære trafikveje - der forbinder de enkelte bydele. Vejene er præget af tung og gennemkørende trafik. De lette trafikanter er separeret. Vejen er facadeløs og den tilladte hastighed er 40 eller 60 km/t
  • Sekundære trafikveje - der forbinder de enkelte kvarterer indenfor en bydel. Disse veje er præget af meget biltrafik, men ikke så meget tung trafik. De lette trafikanter er separeret fra de tunge. Vejen er facadeløs og evt. adgangsbegrænset og den tilladte hastighed er 40 eller 50 km/t
  • Lokalveje - der forbinder enkelte boliggrupper indenfor et kvarter. Vejene betjener kun lokaltrafik og er derfor præget af moderat trafik. Trafikantgrupperne kan både være blandet og separeret. Den tilladte hastighed er 30 km/t
  • Boligveje – der sikre adgang til de enkelte delområder, og har ringe trafik. Alle trafikantgrupper er blandet. Boligveje anbefales etableret som ”Lege og opholdsområde” med en tilladt hastighed på 15 km/t.

Ved planlægningen af vejnettet bør nye veje kun tilsluttes veje af samme, eller tilgrænsende klasse.

Vejudlæg

Udlæg af areal til veje omfatter vejbane, evt. fortov, grøft, ledningsføring og sneoplæg mv. Nye veje skal – med mindre særlige forhold taler imod det – udlægges i følgende bredder , inkl. rabatter/grøft:

  • Primære trafikveje: 25 m
  • Sekundære trafikveje: 16 m
  • Lokalveje: 12 m
  • Boligveje: 10 m

Primære og sekundære veje fremgår af hovedstrukturkortet for den enkelte by.

I bygder udlægges areal til veje, kørespor mv., som – med mindre særlige forhold taler imod det – skal udlægges i 8 meters bredde, inkl. rabatter/grøft og lignende.

Vejbyggelinjer

Ved udarbejdelse af detaljerede bestemmelser skal der, hvor ikke særlige forhold taler for andet, søges fastlagt byggelinjer langs de større veje i følgende afstande fra vejmidte:

  • Primære trafikveje: 20 m
  • Sekundære Trafikveje: 12 m
  • Lokalveje: 10 m
  • Boligveje: 7,5 m
  • Lukket vej: 3,0 m (der kun betjener en enkelt bolig)

Der kan i de detaljerede bestemmelser altid fastlægges vejbyggelinjer i en større afstand fra vejmidte end angivet ovenfor.

Inden for byggelinjerne tillades ikke opført byggeri eller andre anlæg, der kan være til hinder for vejanlæggets drift, herunder snerydning, reparation mm.

Parkering

Der skal ved nybyggeri og nye funktioner etableres det nødvendige antal parkeringspladser. Medmindre andet fremgår af kommuneplanens detaljerede bestemmelser, gælder følgende minimumskrav:

  • Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. individuel parkering: 2 p-pladser pr. bolig
  • Ved enfamiliehuse/rækkehuse m. fælles parkering: 1 p-plads pr. bolig
  • Etageboliger: ½ p-plads pr. bolig
  • Kollegier o.l.: 1 p-plads pr. 5 boliger
  • Institutioner: 1 p-plads pr. 50 m2
  • Kontorbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m2
  • Fabriks- og værkstedsbyggeri: 1 p-plads pr. 50 m2
  • Lagerbygninger: 1 p-plads pr. 100 m2
  • Restauranter o.l.: 1 p-plads pr. 10 siddepladser
  • Dagligvare- og udvalgsvarebutikker, kiosk og grill: 1 p-plads pr. 25 m2 salgsareal
  • Butikker m. pladskrævende varer: 1 p-plads pr. 100 m2
  • Øvrigt byggeri: Fastsættes i hvert enkelt tilfælde

Parkering skal så vidt muligt etableres i direkte tilknytning til de pågældende bygninger eller anlæg. Parkeringsarealet skal så vidt muligt befæstes, og skal afvandes og holdes ryddeligt.

I det konkrete tilfælde fremgår parkeringskravet af arealtildelingen, hvor der også kan stilles krav om, hvor mange parkeringspladser skal være etableret inden byggeriets ibrugtagning.

Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, fravige parkeringskravet under hensyn til anvendelsen. Kravet kan både skærpes eller lempes i forhold til de generelle bestemmelser.

Slædespor og stier

Slædespor skal sikres, således at der sikres god forbindelse fra det bebyggede område til baglandet, havisen og ud til fangstområderne. Slædespor fremgår af hovedstrukturkortet for den enkelte by eller bygd. 

Stier, trapper og stisystemer skal i sammenhæng med veje sikres således, at gående kan færdes mellem de enkelte områder. De primære stiforbindelser fremgår af hovedstrukturkortet for den enkelte by eller bygd.

Der må ikke opføres bygninger og anlæg eller opstilles ting mv., der forhindrer brug af slædespor eller stier.

Tilgængelighed

Ved udformning af veje, stier, bygninger og andre anlæg, hvor borgerne skal have adgang, skal det tilstræbes at tilgængeligheden for gangbesværede og handicappede er så god som muligt.

I detailplanlægningen skal der fastlægges bestemmelser, hvor det tilstræbes at etablere lige adgang for alle, herunder at ældre og handicappede kan færdes overalt i bymiljøet.

Teknisk forsyning

Ny bebyggelse skal tilsluttes offentligt elforsyningsanlæg, fjernvarmeforsyning, vandforsyning og kloak, såfremt det er fremført og etableret mulighed herfor.

I tilfælde, hvor det endnu ikke er muligt at tilslutte til offentlig kloak, kan der fra kommunalbestyrelsens side stilles krav om etablering af tank til opsamling af gråt og sort spildevand, eller etablering af anden spildevandsbehandling i henhold til de gældende miljøbestemmelser og regler for bortskaffelse af gråt og sort spildevand.

Det påhviler den enkelte husejer at sørge for, at gråt spildevand, der udledes på terræn, ikke er til gene for nabobebyggelse eller for den offentlige færdsel på veje og stier. Natrenovation må kun udledes, såfremt sundhedsmyndighederne har godkendt det enkelte kloakudløb, og der er opnået miljøgodkendelse. Tømning af natrenovationsspande på terræn eller i havn er ikke tilladt, undtaget herfra er tømning fra en natrenovationsrampe.

Udledning af olie, benzin og kemikalier på terræn, i afløb eller grøfter er ikke tilladt.

Overfladevand, herunder tagvand, må ikke ledes til offentlig kloak, men skal bortledes således at der ikke opstår gener for omkringliggende bebyggelse, veje, stier og ubebyggede arealer.

Vand-, el- og kloakledninger, TV-kabler o.l. skal føres under terræn, hvor det er muligt. Areal over ledningsanlæg må ikke bebygges, medmindre særlige forhold taler for det.

Hvis ledninger krydser veje eller stier, skal der etableres passende overkørsler, trapper, gangbroer o.l. til sikring af færdsel i området. Ledningsejer kan kræve omlægning af ledningsanlæg, hvis dette ikke overholdes. En eventuel omlægning af ledningsanlæg er uden udgift for ledningsejer og skal følge ledningsejers regler.

Ved detailplanlægning af nye byområder skal der så vidt muligt fastlægges traceer for fremføring af el-, vand- og spildevandsledninger mm.

Fredning og bevaring

Bygninger og anlæg, der er fredet må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, uden at der er opnået accept af ændringen fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. En liste over fredede bygninger kan ses her: Grønlands nationalmuseum

Fredede områder i by- eller bygdeområder skal bevares uændret, dvs. at der ikke må ske ændringer i terræn, beplantning, opføres bebyggelse eller anlæg, uden at der er opnået tilladelse fra den pågældende fredningsmyndighed. En liste over fredede områder kan ses her: Planredegørelse

Bevaringsværdige områder, samt bygninger og anlæg skal søges bevaret. Kommunalbestyrelsen kan stille krav til ansøgte ændringer for at sikre bevaringsinteresserne. Naalakkersuisut skal, efter forhandling med kommunen,  godkende ændringer. Tilbygninger eller indpasning af ny bebyggelse i bevaringsområder skal ske under størst mulig hensyntagen til bebyggelsens karakter og særpræg. Istandsættelse og vedligehold af bevaringsværdige bygninger skal udføres med respekt for det oprindelige formsprog, konstruktion og materialevalg.

Hundehold

I kommuneplanen udlægges hundeøer i det åbne land (M-områder) og områder til hundehold i byer og bygder, som fremgår af hovedstrukturen. Der kan endvidere fastlægges områder til hundehold i tilknytning til eksisterende boliger. Ubebyggede arealer kan ikke anvendes til hundehold medmindre det fremgår af bestemmelserne for det pågældende delområde. Delområder, der i kommuneplanen er udlagt til en anden fremtidig anvendelse, kan anvendes til hundehold, indtil udbygningen af delområdet påbegyndes.

De gældende bestemmelser i "Vedtægt for katte- og hundehold i Qaasuitsup Kommunia" skal til enhver tid overholdes.

Containere

I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til opstilling af en container i bolig- og centerområder. Denne tilladelse kan alene være tidbegrænset. Der kan stilles krav om at beklædning, farve og anvendelse tilpasses det område, en container opstilles i.

Ønskes containere anvendt som skure o.l. i bolig- og centerområder mv. kan dette kun ske efter tilladelse fra kommunen og ved at containerne håndteres som et udhusbyggeri, der beklædes med træ og/eller males i overensstemmelse med hovedbebyggelsens farver.

Kommunalbestyrelsen kan udpege containerområder i byerne, hvor både private og virksomheder kan foretage oplag med en lukket container.
Opstilling af containere kan foregå i følgende tilfælde:

  • I en byggeperiode, i forbindelse med byggepladser til nybyggeri, om­ og tilbygninger.  Containere skal senest fjernes i forbindelse med meddelelse om ibrugtagningstilladelse.
  • I forbindelse med flytning i maksimalt 4 uger.
  • I erhvervsområder kan en virksomhed opstille op til 6 stk. 20 fods containere på eget oplagsareal, når containerne males i samme farve som virksomhedens bygninger.

Opstilling af containere skal overholde det til enhver tid gældende bestemmelser for arealtildeling.

Bådoplag

Vinteroplag af både kan foregå i områder udlagt til erhvervs- og havneformål, eller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til bådoplag. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med enfamiliehuse, når båd- og husejer er den samme person, maksimalt én båd pr. bolig. Vinteroplag af både kan tillades i forbindelse med andels- eller lejeboliger, når der foreligger en accept fra boligforeningen/-ejeren, og i forbindelse med en virksomhed som bådens ejer er tilknyttet. Bådoplag kræver med få undtagelser arealtildeling, der alene kan være tidsbegrænset.

Bådoplag skal overholde det til enhver tid gældende "Vedtægt for bådoplag i Qaasuitsup Kommunia”.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 8-4-2014