Begrænset gyldighedsområde
Fra den 1. januar 2019 trådte Avannaata Kommuneplan 2018-2030 i kraft og var fra denne dato gældende kommuneplania.avannaata.gl
Det betyder, at Qaasuitsup Kommuneplan 2014-2026 fra den 1. januar 2019 kun er gældende for Kommune Qeqertalik.
Du er her: Forside By- og bygdeplaner Delområdeplaner Kladde 1200-E05

1200-E05  Sprængstofdepot

Lokation - by/bygd
Ilulissat

Formål
Tekniske anlæg og infrastruktur

Anvendelse specifik
Tekniske anlæg

Anvendelse
Områdets anvendelse fastlægges til teknisk formål, og må anvendes til offentlige funktioner og anlæg, i form af sprængstof- magasin med mulighed for opmagasinering af eksplosive stoffer og genstande.
Bygninger må ikke indrettes
eller anvendes til beboelse.
Arealer der ikke anvendes til bebyggelse, anlæg og veje mv. skal bevares i naturtilstand.

Eksisterende forhold
Området omfatter et areal på cirka 18 ha.

Bebyggelse
Ny bebyggelse kan opføres i op til 1 etage.

Restrummelighed
Ingen særlige bestemmelser.

Trafikbetjening og forsyning
Området skal trafikbetjenes ved anlæg af ny vej gennem
delområde D11.
Ny adgangsvej tilsluttes Mittarfimmut Aqq., som vist i princippet på Bilag 1.

Fredede og bevaringsværdige træk
Ingen særlige bestemmelser.

Klausulerede zoner
Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse.
Området er beliggende inden for det hindringsfri plan ved lufthav-nen og er omfattet af ind- og udflyvningsflader. Den maksimale kipkote for bygninger og anlæg og anlægskote for veje er variabel og afhænger af afstand til landings-banen og en vinkelret afstand fra centerlinjen.
Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 73,0 meter og veje ikke må anlægges over kote 68,0 meter.
Der er fastsat en sikkerhedszone for sprængstofdepotet i forhold til en maksimal opbevaring af eksplosive stoffer og gen-
stande i sprængstofdepotet:
- 5,0 tons i detailområde 1
- 16,0 tons i detailområde 2.
I tilfælde hvor sprængstofdepotet er fuldt dækket af faste fjeldpartier, må sikkerhedsafstanden til bebyggelser med videre og veje halveres i de retninger, hvor der opnås fuld dækning.
Der er fastsat en sikkerhedszone på hhv. 760 m og 380 m for detailområde E05.1, og 1120 m og 560 m for detailområde E05.2.
Sikkerhedszonen omkring sprængstofdepotet skal respekteres ved færdsel i området, således at mindre veje, stier mv. ikke må anlægges med en afstand nærmere end 80 m. Dette gælder dog ikke for vejadgangen jf. kortbilag 1.
Der vil fortsat være offentlig adgang til den del af området der ikke er indhegnet.
Ved en flytning af sprængstofdepotet bortfalder sikkerhedszonen.

Særlige bestemmelser
Der tillades etablering af kapitel 5 virksomheder i området. Sprængstofmagasiner er omfattet af miljøforordningens kapitel 5, jf. Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet.

Avannaata Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.avannaata.gl · E-mail: plania@avannaata.gl · Tlf.: +299 70 18 00
Kommune Qeqertalik · Postboks 220 · 3950 Aasiaat · Grønland · www.qeqertalik.gl · E-mail: plan@qeqertalik.gl · Tlf.: +299 70 19 00
Sidst redigeret 20-11-2018