Aasiaat

Aasiaat blev grundlagt som kolonien Egedesminde i 1763 af Niels Rasch Egede i det sydvestlige hjørne af Diskobugten, som navngav den til minde om faderen – Grønlands apostel Hans Egede – og i 1700-tallet var området ved Aasiaat centrum for europæisk hvalfangst.

Arkæologiske undersøgelser har vist, at området omkring Aasiaat har været beboet af mennesker helt tilbage i 5. århundrede fvt., mens bebyggelse i vor tid kan dateres til ca. år 1200, hvor fangere har haft forskellige bosteder efter årstiden.

Byens ældste dele findes ved havnen og Transitøen i vest. Siden 1980’erne har byen udviklet sig fra den gamle heliport syd for byen langs kysten mod øst til rejefabrikken og byen struktur er kendetegnet ved øst-vest gående parallelle vejforløb.

Aasiaat har tre tilknyttede bygder: Akunnaaq, Kitsissuarsuit og Ikamiut.

Målsætninger for byen (fokusområder, udviklingsmål mv.)

Der arbejdes for at Aasiaat fortsat skal udbygges både som uddannelsesby, i kraft af placeringen af Nordgrønlands GU og det stærke ungdomskulturliv i byen, og som forsyningsbase for olieefterforskningen ved tilladelsesblokkene i Disko Vest. Byens centrale funktion for skibstrafikken nordover skal forstærkes . I planlægningen er der fokus på en udbygning af offshore relaterede erhverv på land og forventede afledte funktioner, i form af centerområder og boligområder. Dertil er en udbygning af infrastruktur (havn og lufthavn) relevant, samt sikring af borgernes muligheder for kultur- og fritidsliv i og om byen, herunder planlægning af imødekommende byrum og havnemiljø.

Kommunens overordnede visioner og målsætninger er styringsredskab for den fysiske udvikling, i sammenhæng med borgernes egne ønsker. Derfor kommer det konkret til udtryk i kommunens byer og bygder på forskellig vis, hvilket kan ses her: indsatsomraader_aasiaat.pdf (58.9 KB)

Befolkning og boliger

Aasiaat er Qaasuitsup Kommunias næststørste by med 3.142 indbyggere i 2013 fordelt på 1.325 husstande (ca. 2,4 personer pr. bolig). Efter i en årrække at have oplevet et fald i indbyggertallet er udviklingen vendt og de seneste 5 år har det været stigende. Siden 2008 (2.853) er indbyggertallet i Aasiaat vokset med mere end 10 %.

Antallet af familieboliger har været stagnerende de seneste 10 år ved ca. 1.250 boliger fordelt på 43 % enfamiliehuse, 12 % række-dobbelthuse og 45 % etageboliger. I de seneste 5 år er der til gengæld bygget over 250 kollegieboliger, mens antallet af plejehjemsboliger har ligget konstant omkring 60.

Næsten halvdelen (44 %) af alle familieboliger er offentligt ejet.

I kommuneplanen er der en restrummelighed til ca. 825 boliger. 

Erhverv og havn

Det dominerende erhverv er fiskeri af forskellig slags - rejer, krabber og trawlerfiskeri. Der ligger en rejefabrik tæt på lufthavnen og et skibsværft. Tele Greenland har et TELE-POST Center i byen (telekommunikation, IT og postvirksomhed) og Aasiaat Radio er samlingspunkt for kystradiotjenesten i Grønland.

Turismeerhvervet har de senere år fået stigende betydning og der er 5 officielle overnatningssteder i byen. Turismeerhvervet byder bl.a. på hvalsafari, hvor det i sommersæsonen er muligt at komme meget tæt på hvaler, der er søgt ind til land. Turistkontoret i Aasiaat tilbyder kajakture i skærgården og hundeslædeture til f.eks. en af bygderne. Disse ture kan være af et par timers varighed op til flere dage, hvor der overnattes i hytter eller telt.

Beskæftigelsesgraden (43 %) er lidt over middel for kommunen. De største brancher ift. antal arbejdspladser i 2010 er Offentlig administration og service (514), Handel og reparationsvirksomhed (323) og Transportsektoren (175). I alt er der ca. 1.350 arbejdspladser i byen.

Havnen i Aasiaat er en atlanthavn, og forsyner hele Nordgrønland ved feederskibe. Både Diskoline og Kystruten (Arctic Umiaq Line) lægger til i Aasiaat. Havnen har en 110 m lang kaj og er 8 m dyb, mens havnearealerne har et omfang af ca. 12 ha, bl.a. med et stort containerafsnit. Der har især været fokus på offshore-industrien, hvor Aasiaats nærhed til undersøgelsesfelter og udvidelsesmuligheder af havnefaciliteter gør byen relevant som forsyningsbase og lokalisering af offshore relaterede erhverv, som indgår i den eksisterende planlægning med udlæg til erhvervsformål og boliger. På sigt er der mulighed for at etablere nye havnefunktioner med tilhø-rende erhvervsområder på Tupilakøen.

I kommuneplanen er der en restrummelighed på ca. 1.650.000 m² til erhvervs- og havneformål. 

Infrastruktur og tekniske anlæg

Flyvepladsen blev indviet i 1998 og er en 799 m asfaltbane til fastvingede fly og helikoptere. Der er 2 daglige ankomster/afgange til Ilulissat og Kangerlussuaq. Der har i længere tid været arbejdet på muligheden for udvidelse af landingsbanen til 1.299 m eller 1.799 m bane, så flyvepladsen kan modtage jetfly, hvilket kan blive nødvendigt i forbindelse med offshoreindustrien.

Aasiaat har et veludbygget vejnet med asfalterede veje. Hovedtrafikken i Aasiaat foregår mellem havneområde og centrum over områderne ved kirkegården og rejefabrikken til lufthavnen vest for byen.

Stinettet bygger dels på gangstier mellem de forskellige områder, dels det almindelige vejnet, hvor der visse steder er etableret fortove. Hovedsageligt er der dog tale om et integreret trafiksystem med blandet trafik.

El, vand og varmeforsyningen varetages af Nukissiorfiit, mens telekommunikation varetages af Tele Greenland.

Vandforsyningen er baseret på overfladevand via net af elfrostsikrede, præisolerede ledninger og taphuse. Der er dog et ønske om at anvende Saqqarliip nunaa til vandsø, fremfor de søer, der i dag ligger i byens udkant. Elproduktion foregår med dieselgeneratorer. Varmeforsyningen varetages, dels af private oliefyrede anlæg og private centralvarmeanlæg (blokvarme) og dels ved fjernvarme. Kraftvarmeværket er opført 1991 øst for atlantkajen og senest udvidet i 2011.

Renovationen omfatter dag- og natrenovation, dagrenovationen brændes i forbrændingsanlæg. Andet ikke brændbart affald deponeres på dumpen, hvor der er også modtagestation for farligt affald og jernskrot.

Ca. 82 % af byens husholdningsspildevand er tilsluttet kloaksystemet. Spildevandet ledes urenset i havet. I områder, der ikke er kloakeret, indsamles natrenovation ved husstandene og pumpes i havet, mens køkkenspildevandet ud på fjeldsiden, hvorfra det langsomt siver ned i fjorden.

Teleanlæg varetages af TELE Greenland, der har masteanlæg i byens østlige ende (D20, syd for A5).. Kystradiotjenesten i Grønland blev i 2011 samlet hos Aasiaat Radio.

Service og offentlige funktioner

Offentlige og private service funktioner er koncentreret i bymidten ved havnen, hvor de største butikker, posthus, hotel, restaurant, kirke og kommuneadministration er beliggende. Der er endvidere en mere decentral dagligvareforsyning, med mindre butikker i de enkelte bydele. Herudover er der børnehaver og vuggestuer, samt større bibliotek, ungdomsklub, idrætshal og boldbane. Det ene af kommunens to regionssygehuse ligger i Aasiaat, og omfatter Sundhedsregion Disko. Regionssygehusene har det overordnede ansvar for planlægning og udførelse af sundhedsfaglige opgaver i regionen, og her samles den faglige ekspertise og specialister. Byen har også et plejehjem, der er under udvidelse.

Uddannelse

Aasiaat samtidig Nordgrønlands uddannelsescentrum med 4 skoler: en folkeskole med 1.-10. klasse (Gammeqarfik), handicapskole for lettere psykisk udviklingshæmmede og sent udviklede børn og unge (Ado Lyngep Atuarfia), lokal erhvervsskole (Piareersarfik) og gymnasium for Nordgrønland (GU-Aasiaat).

I forbindelse med uddannelserne er der en række kollegie- og skolehjemsbygninger fordelt rundt om i byen. Desuden bliver elever også lokalt indkvarteret på grund af kollegiepladsmangel.

Kultur og fritid

Området ”Kolonien” er udpeget som særligt værdifuldt bevaringsområde (§ 2-områder) og omfatter den ældre kolonibebyggelse og de nye administrationsbygninger med Hvalkommandørboligen (B-26), bestyrerboliger (B-24), butikken (B-32), postkontoret (B-30), assistentboligen (B-43), samt et enfamiliehus ( B-25). Herudover er der bevaringsinteresser knyttet til kirkefjeldet, skoleområdet, Transitøen og den gamle kirkegård, samt en række enkelthuse; Forstanderboligen (B-145), Brøndlunds Mindehus (B-442), distriktslægeboligen (B-18), Museet (B-404), forsamlingshuset (B-405), Kirken (B-627), Det tidligere brædt (B-1180), mandskabshus (B-36), fire ældre pakhuse (B-200, B-201, B-207 og B-208), samt fire selvbyggerhuse (B-396, B-399, B-414, B-474).

I henhold til Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder er der fastlagt fredning af følgende bygninger: Museet (Kolonibestyrerboligen B-24), Turistkontoret (hvalkomandørboligen B-26), Skolehjemmet (Børneskolen B-144), Folkeskolen (Efterskolens gymnastiksal B-146) og Biblioteket (Pigeskolen B-156).

I vintermånederne er der blandt andet mulighed for langrendsløb på præparerede løjper, snescooterkørsel og ture på hundeslæde med fastlagte ruter. I idrætshallen er der hav af muligheder for indendørs sportsgrene året rundt. Der er også etableret en skilift på Tupilak.

Aasiaat museum er et lokalhistorisk museum, etableret i 1978, indrettet i den gamle kolonibestyrerbolig. Her er en permanent udstilling om Grønlands historie med fund fra de palæo-eskimoiske kulturer og Dorset I og II, udstilling af Aasiaats historie som uddannelsesby, samt skiftende særudstillinger. Byens forsamlingshus er udsmykket med 24 malerier af Per Kirkeby.

Qaasuitsup Kommunia · Postboks 1023 · 3952 Ilulissat · Grønland · www.qaasuitsup.gl · E-mail: plan@qaasuitsup.gl · Tlf.: +299 947800
Sidst redigeret 29-3-2017